Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 177 fra et Dyr med Hale og egentlig ikkun er et Dyr; men i det første Tilfælde skal det være rent over- fladisk Lighed, der er fremkommet, og i sidste Til- fælde vistnok nærmest en sygelig Dannelse. Der er f. Eks. ogsaa fundet en Iris med 6 Støvdragere, idet de 3, som mangler i Grundplanet Fig. 35 B (S. 93) var kommet til Syne; ogsaa dette har man tydet som Atavisme, her altsaa Tilbagevenden til Liliernes Grund- plan (Fig. 35A), der betragtes som Udgangspunktet. Delte Tilfælde synes ret vel at kunne kaldes »Ata- visme« ; men megen Tillid har man i Almindelighed ikke til saadanne Forklaringer, og i mange Tilfælde skyldes en Genoptræden af gamle Egenskaber vistnok, at Anlæg i skjult Tilstand, uden at kunne gøre sig gældende, er overført fra Slægtled til Slægtled, dog vel næppe fra fjerne Forfædre. Kommer de saa pludselig til Syne, skyldes dette maaske en Mendelsk »Spalt- ning« . B. Kaarbestemte Forandringer. Darwin antog, at en stor Del Afvigelser var »be- stemte«, fordi Individerne var blevet paavirkede af og forandrede paa samme Maade af de ydre Kaar. At Kaarene i høj Grad kan forandre levende Væsener, ser vi tydeligst ved Forsøg med Planter. Nogle faa Eksempler kan anføres. Lyset. Mange af mine Læsere har sikkert iagt- taget, at Plantedele, der udvikles i Mørke, f. Eks. Skud af Kartofler i en mørk Kælder, bliver lange og blege eller gullige, ikke grønne (Fig. 62). Potte-Plan- terne i Vinduerne krummer Stængler og Blade efter Lyset, og Blade bliver tykkere og anderledes byg- gede i Sol end i Skygge. Varmen. Landmændene ved godt, at Heste i Nedstamningslæren. 12