Nedstamningslæren

176 N edstamningslæren. usædvanlig kraftige, saa at de kan tage Konkurren- cen op med Stamformerne og hævde sig en Plads i Livet. I Planteriget har man utvivlsomme Eksemp- ler paa, at Bastarder kan udbrede sig stærkt ved Af- læggere, Rodskud og lign. Vi maa dog efter alt det foreliggende antage, at nye, arvelig faste Former kan fremkomme ved Kryds- ning; men paa den anden Side gaar de Forskere i Nutiden sikkert alt for vidt, der hævder, at al Ny- dannelse af Arter skyldes Krydsning. I den vilde Natur synes Krydsning ikke at have nogen særdeles stor Betydning for Dannelsen af nye Arter; men utvivlsomt er det anderledes, hvor Men- nesket har sin Finger med. De mange nye Former, som findes hos vore Husdyr og Kulturplanter, skyldes utvivlsomt for en stor Del de Krydsninger i Forening med Isolering af Afkommet og Udvælgelse, som Men- nesket foretager sig. Vi har paalidelige historiske Oplysninger om, at nye Former af Begonia, Orkideer, Pelargonium, Sværdlilie o. a. er fremkommet ved kunstig foretaget Krydsning. Der er en Fremtoning, som der er blevet gjort meget Væsen af og lagt megen Vægt paa, og som kaldes »Atavisme«. Herved förstaas, at Egenskaber, som fandtes hos fjerne Forfædre (det latinske Ord Ata- vus betyder Forfader), pludselig er kommet til Syne hos en Plante eller et Dyr. Eksempelvis kan nævnes, at der er blevet født Heste med 3 Tæer, og dette har man da tydet som et Tilbageslag til den formo- dede Stamform for Hesten, der havde 3 Tæer (se Fig. 48 og S. 120). Og der er født Mennesker med en lille Hale, som har bragt dem i Henrykkelse, der saa gerne vil have bevist, at Mennesket nedstammer