Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 199 Frø osv.); han vaager over, at de udvalgte krydses med deres Lige saa vidt muligt; Gartneren »rendyi? ker« sine Planter, og ved gennem flere eller mange Slægtled stadig at fortsætte denne Udvælgelse af de mest passende Individer »forbedrer« eller »forædler« han Racen. Denne Udvælgelse anvendes i vore Dage i betydelig Udstrækning af Praktikerne, og ved en saadan mere eller mindre bevidst Udvælgelse har Men- nesket frembragt mange Racer af Husdyr og Kul- turplanter, som nu haves. Paa mange andre Om- raader i Menneskelivet ser vi det samme, nemlig at det bedre fortrænger det gode: Automobiler fortræn- ger Hestedrosker, den ene Slags Cykler fortrænger den anden osv. Paa samme Maade tænkte Darwin sig da, at Naturen ved Kampen for Tilværelsen foretager sine Udvælgelser af det bedst skikkede. Da Darwin gik ud fra, at det var de meget smaa Afvigelser, som Naturen udvalgte, maatte han føje en ny Antagelse (Hypotese) til den første, nemlig at Udvælgelsen i Naturen maatte gentages Slægtled efter Slægtled, i selv samme Retning, ligesom i Menneskelivets Praksis, saa at den udvalgte Egenskab kunde forstærkes, idet Arveligheden bevarede det, der een Gang var frembragt. Dette er altsaa den for Darwin ejendommelige Lærebygning, den egentlige »Darwinisme«; den Rolle, som Menneskets økonomiske Interesser eller Smag spiller ved hans Udvælgelse af Individer, den over- tages i den vilde Natur af »Kampen for Tilværelsen«. I det foregaaende omtaltes de store Gaader, som Ligheder og Uligheder mellem de levende Væsener og Hensigtsmæssigheden frembyder (Afsnit 3). Dar- win forsøgte altsaa at løse disse Gaader saaledes: Ligheder og Uligheder skyldes kødeligt Slægtskab mel-