Nedstamningslæren

198 Nedstamningslæren. kunde det ikke blive til, om de alle fik Lov til at udvikle sig og Afkommet til at formere sig! Millio- ner maa derfor gaa til Grunde, men kommer vist altid andre levende Væsener til Gode ved at tjene som Føde for dem. Det maa da nødvendigvis komme til en »Kamp for Tilværelsen«, dels mellem Individerne af den samme Art, dels mellem forskellige Arter, dels ogsaa med Naturens mange ublide Kaar (Kulde, Nærings- mangel, Tørke osv.). Kampen mellem Individer af samme Art er den haardeste. Idet Kampen for Til- værelsen medfører Død for de svagere, fremkommer de store Afstande mellem Systemets Enheder (se S. 152). Kampen for Tilværelsen er en Kendsgerning, som vi alle paa forskellig Maade vil komme til at stifte Bekendtskab med i vort Liv. Det sidste Led er dette: I Kampen for Tilværel- sen sejrer den stærkeste, d. e. den bedst udrustede eller »bedst skikkede«. Vi forstaar maaske sjæl- den, hvordan dette i de enkelte Tilfælde gaar til, men vi ser jo for vore Øjne, at det ene Dyr kan fortrænge det andet, at f. Eks. den brune Rotte for- trænger den sorte, og at den ene Plante kan fortrænge den anden, at f. Eks. Bøgen sejrer over Egen osv. Her er vi kommet til det, som er Midtpunktet i »Darwinismen«, nemlig »Udvælgelsen« (»Selektio- nen«, »Natural selection«; se S. 83). Darwin havde erfaret, hvorledes Mennesket bærer sig ad med at frembringe Husdyr eller Kulturplanter med bestemte Egenskaber: af de mange lidt forskellige Individer af en Art, som han ser komme til Verden, udvælger han dem, der passer til hans Formaal eller Ønsker (f. Eks. stærkt malkende Køer, hurtige Heste, Korn- racer, der er froslhaarde eller har særlig næringsrige