Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 197 tuerende« (d. e. svingende), som kan være til Stede alle Vegne, og af hvilke han anser de fleste for arvelige, hvad der er omtalt S. 183). Alle ikke arvelige Egenskaber betegner han udtrykkeligt som værdiløse for Nedstamningslæren (se S. 160). Der- imod antog han ikke, at de store, sjælden fremtræ- dende Forandringer, som han kaldte »enlig-staa- ende« Forandringer (»single variations«) spillede no- gen stor Rolle, fordi de er sjældne og ofte snarest er Misdannelser. Han forkastede oprindelig Lamarcks Drivkræfter, der omtaltes i 5te Afsnit: Brug, Ikke- Brug og den umiddelbart omprægende Indvirkning af Kaarene, ved hvilken alle Individer i et Omraade kan ændres i samme Retning; men i Aarenes Løb til- delte han dem stedse større Betydning (se S. 85, 227). Del 2det Led i Slutningsrækken er: »Overbe- folkning«. Da der fødes uendelig mange flere Dyr og Planter, end der er Plads til, d. v. s. er Føde til, her paa Jorden, maa Millioner aarlig dø. »Der er ingen Undtagelse fra den Regel, at ethvert levende Væsen formerer sig saa stærkt, at Jorden snart vilde blive fyldt af et eneste Pars Afkom, dersom det ikke til Dels bliver tilintetgjort«. Selv Mennesket fordob- ler sit Antal i Løbet af 25 Aar, skønt det formerer sig saa langsomt, og efter nogle faa Aartusinders For- løb vilde der bogstavelig talt ikke være saa megen Plads for et enkelt Pars Efterkommere, at de kunde staa ved Siden af hverandre paa Jordens hele Over- flade. »Naturen er forfærdelig ødsel«, siger Darwin; en Sild lægger aarlig 30 000 Æg, en Stør 5—6 Mil- lioner; en Bændelorm ca. 60 Millioner. Jordens mest frugtbare Organisme er vistnok en Svamp, Kæmpe- Bovisten; man har beregnet, at et enkelt Eksemplar frembringer 7 Billioner FonneringsceUer (Sporer). Hvad