Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 201 ner, som ellers tæller gode Flyvere, men af disse 35 er der kun to Fluearter, som kan flyve; de andre har mistet Flyveevnen, fordi de Forandringer, der gik i Retning af, at Vingerne svandt ind, var nyttige i det stormfulde Klima. Eller det, at et Fugleæg i Farve og Tegning ligner sine Omgivelser, eller at en Flue ligner en Hveps, der af en eller anden Grund skyes al insektædende Fugle, eller en Sommerfugl en Bille, for hvilken det samme gælder; i det hele, den sympatiske Farvning, Efterabelse o. a., som omtaltes i 4de Afsnit. I disse Eksempler kan der aabenbart ikke være Tale om Brug eller Ikke-Brug og maaske ikke heller om, at Omgivelserne paatrykker de levende Væsener deres hensigtsmæssige Præg. Hvis derimod f. Eks. en Plantes Frø forandrede sig og blev langhaaret, og dette viste sig nyttigt, vilde dette Frø maaske bedre kunne svæve og finde Spirepladser langt borte Ira Moderplanten, vokse op uden Konkurrence med denne, og lade denne Egenskab gaa i Arv til og forstærkes i de følgende Slægtled. Paa samme Maade i mange andre Tilfælde. Man vil dog let se, hvor hypotetisk (ubeviseligt) alt dette er. Da den første Overraskelse og Begejstring over Darwins Nedstaniningslære havde sat sig, begyndte Kritiken at komme til Orde. Nedstamningslæren er vel gaaet sejerrig ud af Kampen, men »Darwinismen« har lidt Nederlag. Darwins Udvælgelseslære fejrede sine største Triumfer i de lo første Tiaar; derefter begyndte dens egen Kamp for Tilværelsen; der frem- sattes efterhaanden mange Tvivl, om nu virkelig nye Arter bliver til paa den af Darwin antagne Maade, og Lamarck blev trukket frem af den P orglemmelse, der i Aartier havde omgivet hans Navn (jvfr. S. 82). Ogsaa andre Hypoteser eller Antagelser blev fremsat.