Nedstamningslæren

202 Nedstamningslæren. En Del af de Indvendinger, der fremkom mod Darwinismen, kan her i Korthed anføres. De er ikke alle lige vægtige. 1. Man har indvendt, at Udvælgelsen kun kan frembringe nyttige Egenskaber, men der eksisterer en Mængde Bygningsforhold og andre Egenskaber (se S. 45 f. f.), som ikke er og rnaaske aldrig har været til Nytte, som er »ligegyldige« i Kampen for Tilværel- sen. Disse kan Darwinismen altsaa ikke forklare uden ad Omveje, f. Eks. ved Samændring. Den viser os f. Eks. heller ikke, hvordan overudviklede Organer, saasom Takkerne hos den irske Kæmpehjort (S. 46), og Tænderne hos Hjortesvinet (S. 48) kunde frem- komme. Darwin har forøvrigt med den Samvittigheds- fuldhed og Ærlighed, som prægede hele hans Forsk- ning, selv gjort opmærksom paa saadanne Tilfælde. 2. Man siger: Det er en stor Fejl af Darwin al bygge Nedstamningslæren hovedsagelig paa de »indi- viduelle« Egenskaber, thi disse er ikke arvelige. At man her gør Darwin Uret, og at De Vries har bragt Forvirring til Veje ved at lægge en hel anden Mening i Darwins Ord, end han selv lagde, er nævnt foran (S. 194); Darwin siger udtrykkelig: en Egenskab, som ikl;e er arvelig, er værdiløs for Nedstamnings- læren. At han har antaget, at mange flere af de meget smaa Forskelligheder, som vi alle Vegne ser mellem Individerne af en Art, er arvelige, end der virkelig er, er rimeligt nok; men hertil maa han kunne bemærke, at ingen uden videre kan se, om en Egenskab hos et Individ er arvelig eller ikke. For øvrigt var man paa hans Tid endnu uklar over mange herhen hørende Spørgsmaal, i hvilke vi nu ser klarere. 3. Man har fremdeles indvendt mod Udvælgel- seslæren, at den gaar ud fra, at man ved Udvælgelse