Nedstamningslæren

210 Nedstarhningslæren. ikke vil nytte noget, naar ikke samtidig andre Egen- skaber ændres (Samændring; S. 195); hvad vil det f. Eks. nytte, at en Muskel paa el Dyr bliver meget kraftigere, naar ikke Benbygningen ogsaa ændres, saa at Musklen kan sidde fast; særlig maa det gælde for meget sammensatte Redskaber, saasom Øjet; hvor usandsynligt, har man sagt, er det ikke, at alle de for Udviklingen af dette nødvendige enkelte Foran- dringer samtidig kunde fremkomme; det ei vanskeligt at tænke sig, at liere tilfældige Forandringer sam- tidig fremkommer. Her vil man dog vel kunne an- tage en gennem Tiderne langsomt foregaaet Forbed- ring af Øjet. 8. En vigtig Indvending mod Udvælgelseslæren er det, at den overhovedet er en Tilfældigheds- lære. Ikke blot er denne Indvending fremsat fra deres Side, som tror, at der er en almægtig og alvis Guddomskraft, der har sat Love ind i Verden, saa- vel i den livløse, som i den levende Natur, Love som styrer Kræfterne og leder hele Udviklingens Gang, — men ogsaa fra deres Side, der antager, al al Ud- vikling drives af »blinde« Naturkræfter. Thi hvis de Afvigelser, som Darwin væsentlig bygger paa, er gan- ske ubestemte og retningsløse, da maa det naturlig- vis blive rent tilfældigt, at den retle Afvigelse netop er til Stede paa det passende eller nødvendige Tids- punkt, saa at den kan udvælges. Endvidere staar det ganske uforstaaeligl for Darwinismen, hvordan disse Tilfælde kommer til at gentage sig saaledes, al de Udviklinger i bestemte Retninger, som vi har en Mængde Eksempler paa (se navnlig 7de Afsnit), kan fremkomme. Hvordan kan f. Eks. Hestefamiliens Ud- vikling forklares ved fortsat Udvælgelse af tilfældige Forandringer? 1 det Virvar af tilfældige Sammentræf