Nedstamningslæren

9. Nedstamnings- Hypoteser. 211 af de forskellige ydre Kaar (Klima, Jordbund m. m.), som maa have fundet Sted i Jordperiodernes lange Løb, synes der vanskelig at kunne paapeges nogen Aarsag, der nødvendigvis har haft den planmæssige Stigning i Legemsbygning, som Hestefamilien viser os, til Følge. Her kan det ogsaa fremhæves, al det ofte maa være i høj Grad tilfældigt, hvilke Individer der kom- mer til at leve, og hvilke der gaar til Grunde; naar Bardehvalen i een Mundfuld sluger formodentlig Tu- sinder af Smaadyr, saa nytter det ikke nogle af dem, om de er bedre udstyrede eller mere begavede i en eller anden Retning end de andre Dyr. 9. Der er ogsaa blevet indvendt mod Darwin, at der er stor Forskel paa den Udvælgelse, som Mennesket foretager, og den, der foretages gennem Kampen for Tilværelsen. Mennesket kan ved den omhyggeligste Isolering og ved at hindre fri Kryds- ning afværge Tilbagefald; men undlades dette, »ud- arter« Dyrene og Planterne, d. e. de »arter sig« egent- lig vel, fordi de falder tilbage netop mod den typi- ske Art; hvis f. Eks. vore Dueracer overlades til fri Krydsning, vil de falde tilbage hen mod een Form, formentlig Stamformen, Klippeduen (Fig. 30,3). Dette viser, at Kulturformernes Afvigelser i dette Tilfælde ikke er blevet arvelige. I Menneskelivet er det For- stand og Tanke, der vælger og vrager blandt de utallige Afvigelser; i Naturen er det den »blindt« virkende »Kamp for Tilværelsen«, der skal erstatte Menneskets Intelligens, og i Naturen er der fri Krydsning, som netop vil arbejde hen paa at udslette Afvigelserne og holde Arterne paa et vist Gennemsnitstrin. Særlig tit er der Udsigt til, at det vil gaa saaledes, naar det er enkelte Afvigelser, der fremkommer spredt mellem 14*