Nedstamningslæren

212 Nedstamningslæren. en umaadelig Mængde uforandrede Individer; under den ubundne Krydsning maa de udslettes (jvfr. dog det om Bastardering anførte: S. 175). Derfor kom Moritz Wagners Lære (S. 141) om, at Udvandring til andre Egne eller til nye Kaar var nødvendig for nye Arters Fremkomst, til at spille en vis Rolle for Ned- stamningslæren. Andre forlangte i Stedet for Wagners stedlige Adskillelse en »fysiologisk Isolering«, d. e. en Adskillelse fremkaldt derved, at den nye og den gamle Art paa Grund af kønslige eller lignende Forhold ikke kunde krydses; et Eksempel paa en saadan Adskil- lelse er to Racer af den grønne Frø, der lever sam- men i Tyskland, men har en Maaneds Forskel i Kønsmodenhed. 10. Saa er der endelig ogsaa gjort den Indven- ding, at hvis Udviklingen i Naturen foregaar meget almindelig ved Udvælgelse af det bedst skikkede, maatte vi dog vel i Løbet af de godt 50 Aar, der er forløbet, siden Darwin opstillede Læren om Kampen for Tilværelsen og den Udvælgelse, som den foretager, have fundet utvivlsomme Eksempler herpaa. Af de Udtalelser, der gaar i denne Retning, kan nævnes Lord Salisbury’s; i en Festtale sagde han om Selektionen: »Intet Menneske har set den i Virksom- hed«. Men den Mand, der hævder Selektionens »Al- magt« (Weismann), forklarer Sagen saaledes: umiddel- bart ser vi den ikke, thi det gaar for langsomt. Dar- win selv gaar egentlig heller ikke videre end til at be- tegne Selektionen som en meget sandsynlig Hypotese. I al Almindelighed kan der indvendes, at vi intet ved om, hvor hyppig Arter forandrer sig; maaske de allerfleste i vild Tilstand ikke forandrer sig i Aar- tusinder. Vi har ganske vist set nye Former frem- komme i Løbet af de sidste Aarhundreder (S. 155 f. f.;