Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 209 der bande er meget store pludselige Afvigelser og mange meget smaa, ja egentlig usynlige Spring, for saa vidt som de »rene Linier« og lignende smaa For- mer (»Anlægstyper«) antages opstaaede brat, ved smaa Stød eller Spring. Darwins Betragtning af enlig staaende Afvigelser (»single variations«) er omtalt S. 188. Det er højst sandsynligt, at mange, maaske de fle- sle Forandringer, der fører til Dannelsen af nye Arter, i Virkeligheden netop foregaar i større eller mindre Spring. Da Mutationer altid synes at give arvelige Egenskaber, maa mange for Livet ligegyldige (indiffe- rente) Egenskaber kunne fremkomme ved Mutation og holde sig, endogsaa saa store som den S. 187 omtalte Afvigelse i Hyrdetaskens Frugt, eller som de Grund- planer, der tidligere er omtalt. Men da Mutatio- ner efter De Vries’s egne Ord er retningsløse, og da smaa Mutationer maa være ganske lig Darwins indivi- duelle (d. e. arvelige) Forandringer, er vi stadig ikke kommet bort fra Darwinismen, og vi staar frem- deles over for det Spørgsmaal, hvordan Mutationer kan føre til Hensigtsmæssighederne, hvordan Frem- skridt fra smaa Afvigelser til store og fra lavere til højere Udviklingstrin kan foregaa ved stødvis For- andring, hvordan de nye Smaaformer kan klare sig mellem de gamle; thi vel kan Mutation give et Materiale til nye Arter, men den raader ikke for, hvad der kan leve. De Vries har i nyere Tid ogsaa udtalt, at Mutationslæren ikke erstatter Udvælgelses- læren; Mutationerne samler tværtimod Stof for Ud- vælgelsen. 7. Man har endvidere fremhævet den Vanske- lighed, al Forandring af en enkelt Egenskab ofte 14 Nedstamningsiæren.