Nedstamningslæren

208 Nedstamningslæren. soml kan være meget smaa Ændringer, som har saa- dan Udvælgelses-Værdi, f. Eks. at en Smaa-Art eller »ren Linie« af Hvede er mere frosthaard end en an- den, eller de mange ubetydelige Forskelligheder i Farvetegning mellem nærbeslægtede f. Eks. Fugle, eller Blomster; de kan maaske, som Wallace fremhæver, være Kendingsmærker, hvorved Arterne kender hver- andre eller Insekterne kender de forskellige Arter af Blomster (se S. 48). Vi Mennesker dømmer altid ud fra vor begrænsede Synskreds om, hvad der er hen- sigtsmæssigt og fuldkomment. 5. Det anførtes S. 76, at Darwin til sin Lære om de smaa Afvigelser som Grundlag for Udvælgel- sen inaatte føje en anden, nemlig at Forandringerne maatte fortsættes i samme Retning for al opsum- meres og blive store. Dette kan vel i Regelen kun forudsættes at blive Tilfældet, naar det er de ydre Kaar, som har fremkaldt den første lille Forandring, og naar de fremdeles bliver ved at virke paa samme Maade paa Afkommet gennem mange Slægtled. Men her er vi egentlig kommet over paa Lamarckismens Omraade. Naar vi ikke kender Aarsagerne til en Forandring, maa det blive en løs Gisning, at For- andringen vil blive større og større. 6. Der er blevet gjort stort Væsen af Læren om de »stødvise Forandringer«, De Vries’s Muta- tioner, fordi den efter hans Fremstilling syntes at være en stærk Modsætning til Darwins Udvælgel- seslære. Man troede, at den kunde hjælpe over flere Vanskeligheder, fordi der ved de stødvise Foran- dringer paa een Gang kunde komme store og arve- lige Afvigelser, saaledes at der ikke behøvedes nogen fortsat Opsummering gennem mange Slægtled af meget smaa »individuelle«. Det omtaltes foran (S. 194), at