Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 207 I denne Sammenhæng kan ogsaa følgende an- føres. Der er nogle smaa Væsener, der snylter i Blo- det af Mennesket og fremkalder den Sygdom, der kaldes Malaria. Sprøjter man nu visse Stoller ind i Blodet, hører Sygdommen op; det ser ud, som om Helbredelse var indtraadt, men det viser sig, at Syg- dommen kan blusse op paa ny. Anvender man nu det samme Lægemiddel, viser det sig mærkelig nok uvirksomt. Sagen kan forklares paa mere end een Maade, men den mest nærliggende er, at nogle af Snylterne har hørt til en giftfast (immun) Smaa-Art; de overlevede Indsprøjtningen, og da de havde formeret sig i tilstrækkelig Mængde, kom Sygdommen igen. 4. En væsentlig Indvending mod Darwin er der- imod den, at han bygger paa for smaa Afvigelser; thi dersom noget skal have saa stor Værdi i Kam- pen for Tilværelsen, at der kan være Tale om en Udvælgelse (»Selektionsværdi«), maa det naturligvis have en vis Størrelse eller Kraft; en Afvigelse, der først i Fremtiden, naar den er blevet større, kan blive nyttig, har ingen Udvælgelses-Værdi. Hvordan kan man f. Eks. tænke sig, at Slangernes Gifttænder har kunnet udvikles fra en ganske ringe Begyndelse gennem mange meget smaa Skridt, indtil de blev de farlige Vaaben, som de er? Eller hvordan kunde ganske ubetydelige Anlæg til Vinger have Flyveværdi? Eller hvad nyttede det en brun Bjørn i Polens Is- marker, om den fik nogle spredte hvide Haar eller nogle smaa spredte hvide Haarpletter? Darwin regnede ikke med Udvælgelses-Værdi hos alle meget smaa Afvigelser; men i denne Sag er han vel alligevel gaaet for vidt. For øvrigt vil man hertil kunne sige, at vi er ganske uvidende om utallige Smaaændringers Udvælgelses-Værdi, og at der utvivl-