Nedstamningslæren

206 Nedstamningslæren. bejdet paa Svalöf Station, »at der er mange liere arvelige Enheder til, end selve de ubetydelige ydre Forskelligheder viser os«. Det maa da altsaa staa fast, at Udvælgelse ikke kan frembringe nogen virkelig ny Type. Men nu er der mærkelig nok fremkommet den fejlagtige Antagelse, som man træffer hist og her, at saa maatte Darwins Udvælgelseslære overhovedet opgives som Grundlag for Artsdannelse og Nedstamning. Dette maa vel delvis føres tilbage til den Forvirring, som H. de Vries, som foran nævnt, fremkaldte derved, at han lagde en anden Mening ind i Darwins Ord »in- dividuelle« Forskelligheder, end Darwin selv lagde (S. 202). Fordi Udvælgelse ikke selv kan frembringe nye Typer, er Udvælgelsesprincipet naturligvis ikke ude af Verden. Der gives Forandringer saaledes som dem Darwin forudsatte for sin Nedstainningslære, Foran- dringer som er arvelige; om de har Udvælgelsesværdi er en Sag for sig. Darwin siger ogsaa udtrykkelig: »Udvælgelse kan slet intet udrette, med mindre der kommer Variatio- ner« (Forandringer). Han vil altsaa have nye Typer frem, som der kan vælges imellem. Er der eller kommer der nu indenfor en Art mange Smaa-Arter, rene Linier eller andre, arvelig faste Enheder, saa er der en Mu- lighed for at foretage en Udvælgelse; har der f. Eks. i en Hvedemark udviklet sig flere afvigende Typer, da er der noget for Mennesket at vælge imellem, og efter Darwins Tanke ogsaa for Naturen; er der en Type, der er mere frosthaard end de andre, da vil denne have Udsigt til i det lange Løb at blive her- skende i Egne, hvor de andre ikke kan trives. Hvor- dan den er opslaaet, er et Spørgsmaal for sig.