Nedstamningslæren

205 9. Nedstamnings-Hypoteser. har personlige Egenskaber afhængige af de ydre Livs- betingelser, men deres Middelværdier forandres ikke. Naar Galton syntes at faa en Afvigelse fra det op- rindelige Materiale, var det, fordi han havde udvalgt en Blanding af flere rene Linier. Blandingsmateriale findes alle Vegne i Naturen, og Udsortering af de sammenblandede Typer kan utvivl- somt foretages overalt, selv om det ikke er »rene Linier«, der kan udskilles inden for de Arter, som formeres ved Fremmedbefrugtning. Dette Princip — at gaa ud fra et enkelt Frø og holde Afkommet for sig — var den franske Gartner Vilmorin vistnok den første, der benyttede, allerede midt i forrige Aarhundrede, og det var dette, som Emil C hr. Hansen ogsaa udtænkte, da han for 30 Aar siden (1883) fremstillede »ren Gær« paa Carls- berg; ved af den almindelige Bryggerigær at udtage enkelte Celler, dyrke dem hver for sig og studere deres Egenskaber viste han, som omtalt S. 146—148, at denne Bryggerigær var en Blanding al flere Arter eller Smaa-Arter, af hvilke han da udvalgte de for Brygningen bedste, men uden at frembringe noget nyt. Ganske det samme Princip biev senere i stor Stil anvendt paa den svenske Forsøgsstation Svalöt i Skaane, idet Forstanderen, Hjalmar Nilsson, har fundet, at der f. Eks. i en Kornmark eller Ærtemark er mange Smaa-Arter, som ofte kun er meget lidt for- skellige fra hverandre, saa at man kun ved omhygge- lig Iagttagelse kan skelne dem fra hverandre, men som holder sig arvelig forskellige, naar de ikke kryd- ses. Mange saaledes rendyrkede Former er blevet udvalgt til Nytte for Landbruget. Man har efterhaanden lært, siger en anden ud- mærket svensk Forsker, Nilsson-Ehle, der har ar-