Nedstamningslæren

204 Nedstamningslæren. dyrkning, falder Roerne tilbage. Man har i Virkelig- heden ikke frembragt noget varigt nyt. Sammenhængen forklaredes ved de Forsøg med Bønner, som W. Johannsen foretog og offentliggjorde 1903 (se S. 148). Han paaviste, at hvad man i saadanne Tilfælde havde arbejdet med, var et Blandingsmate- riale af flere, meget lidt forskellige, men arvelig ufor- anderlige »rene Linier«, som man kan skille ud fra hverandre, naar man ved Dyrkningsforsøg lægger de enkelte Frø til Grund og dyrker Afkommet af hvert Frø for sig. Betragter man f. Eks. Fig. 58 (S. 150) og tænker sig alle de afbildede Dyr blandede i en uor- dentlig Hob, og fremdeles tænker sig, at man udvæl- ger de Dyr, der har en vis Størrelse, f. Eks. de, der ligner det, som er yderst til venstre i 6te Række, ser man let, at man vil samle Dyr sammen fra 6 for- skellige Linier (1—6). Holder man dem samlede og sørger for, at de kan formere sig (hvilket her sker ved Deling), vil man faa Afkom, der i det hele er større end Middelværdien af den hele Samling (angivet ved den lodrette Linie x—x). Det ser ud, som om der var foregaaet en Udvikling af noget nyt netop i den Ret- ning, hvor Udvælgelsen fandt Sted, og ved fortsat Ud- vælgelse gennem følgende Slægtled vil man bestyrkes i denne Mening. Men det er en Skuffelse; man har kun foretaget en Sortering. Thi havde man derimod ud- valgt et enkelt Dyr og ved dets Formering faaet rent Materiale at arbejde med, saa viser Udvælgelse sig at være uden Virkning; hvad enten man saa udvælger smaa eller store Dyr til Moderdyr, vil Afkommet faa nøjagtig samme faste Middelværdi, som kendetegner den paagældende rene Linie. Figuren viser, at Indivi- derne i hver enkelt af de otte rene Linier afviger i' Størrelse svingende om hver sin Middelværdi; de