Nedstamningslæren

214 Nedstamningslæren. Sygdomme mellem dem, som tidligere var ukendte; Aarsagen søger man deri, at tidligere tog Ørnen for- trinsvis de svage og sygelige; men nu faar disse Lov at leve, og gennem dem udbreder Sygdomme sig. B. Lamarckismen. Samtidig med, at Darwinismen tabte i Kredit, vendtes Tanken mere hen paa Lamarck. De Kræfter, der efter hans Antagelse sætter Udviklingen af nye Arter i Gang, omtaltes S. 57—63. De var altsaa: 1) Forandring af Kaar, der 2) fører til, at visse Le- gemsdele bruges paa en anden Maade end tidligere eller gaar ud af Brug, og derfor selv forandres, og 3) Kaarenes eller Omgivelsernes umiddelbare Indvirk- ninger paa de levende Væsener. Darwin stillede sig, som tidligere omtalt, oprin- delig meget afvisende over for Lamarck, men nær- mede sig senere noget til ham. Hvad Brug og Ikke- Brug angaar, kom han til den Antagelse, at de i visse Tilfælde kan have virket til Frembringelse af nye Dyreformer, f. Eks. af vingeløse Fugle og blinde Huledyr. Paa oceaniske Øer findes Fugle af forskel- lige Ordener, som mangler Flyveevne; en engelsk Videnskabsmand har i Aar (1914) paa det engelske Na- turfoiskermøde udtalt som sin Opfattelse, at de ned- stammer fra flyvende Fugle, der er kommet til Øerne fra et fjernt Fastland; men under de nye Kaar hørte Fuglene lidt efter lidt op med at bruge deres Vinger, hvoraf Følgen blev, at disse forkrøblede, indtil de til sidst ikke kunde bruges til Flugt. Det vil være taabeligt, siger han, at tro, at de er opstaaet ved Mutation eller Krydsning. (Jvfr. ogsaa S. 200—20). Som Vidnesbyrd om Virkning af Brug er der i nyere Tid blevet peget paa f. Eks. Udviklingen af Puk-