Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. 215 lerne og Knæpuderne hos Kameler og Dromedarer, der hører til Menneskets ældste Husdyr; de nævnte Dan- nelser mangler eller findes kun svagt udviklet hos vilde Dyr, og menes derfor fremkaldte hos Lastdyrene ved Tryk paa Huden af de Byrder, som de maa bære, og fra den Vane, at de maa knæle lor at faa Byrderne læsset'paa, og i Tidens Løb er de blevet arvelige. Ligeledes antages Tryneknoglerne hos Svin og Muld- varp fremkommet som Følge af Brugen af Trynen til at rode i Jorden. Rudimentære Organers Tilværelse forklares af Lamarck ogsaa meget naturligt som Følge af, at de er Rester af Organer, der i Tidens Løb er gaael af Brug og efterhaanden er svundet ind. For øvrigt kan vi endnu ikke forklare, hvorfor Organer, der bruges meget, styrkes eller forøges, og at de, der ikke bruges, skrumper ind. Men Brug og Ikke-Brug kan jo i all Fald ikke godt tænkes at virke i Planteriget. Saa meget større Vægt maa der da for dettes Vedkommende lægges paa de Forandringer, som Omverdenens forskellig- artede Kaar niere umiddelbart kan fremkalde. La- marcks Tanker herom anførtes S. 62; hans noget yngre samtidige, St. Hilaire, saa netop særlig heri Aarsagerne til Forandringerne. Denne Lære om Kaarenes umiddelbare Virkning og om Organismernes umiddelbare langsomme Om- dannelse og Tilpasning til dem blev Midtpunktet i den nye Form for Lamarckisme, som efterhaanden har faaet mange Tilhængere, især blandt Forstenings- forskerne og Plantegeograferne*). At ydre Form og *) Baade af Darwinismen og af Lamarckismen er der frem- kommet yderliggaaende Retninger, men det vilde føre alt for vidt at omtale dem her. ■■ ______________----------------------------------------------------------------------------------