Nedstamningslæren

216 Nedstamningslæren. indre Bygning i umaadelig Grad afhænger af Om- givelsernes Natur, er sikkert nok; der kunde føjes mangfoldige Eksempler til de i 7de Afsnit S. 177— 182 nævnte. Larveformerne af Krabberne og andre Dyr, som omtaltes i 7de Afsnit, er en anden Gruppe Eksempler paa Tilpasninger til Omgivelserne, og i det hele maa de Forandringer, som Fostrene undergaar under deres Udvikling, utvivlsomt paa ethvert Trin blive nøje til- passet til Forandringerne i Omgivelserne. En anden Række Fremtoninger, som vi til Dels ser daglig, er, at Organismerne formaar at læmpe sig efter forbigaaende Forandringer i Kaarene. Vore Øjne forandrer Pupillens Størrelse efter Lysets Styrke; Plan- ternes Spalteaabninger aabnes eller lukkes efter For- dampningens Styrke; Dyr tilpasser deres Farver efter Omgivelsernes, som omtalt S. 41 og a. m. Der er nogle smaa Vanddyr og Vandplanter, som er forskellig formet, efter som de lever i koldere eller varmere Vand, hvorved de læmper sig efter Vandets forskellige Bæreevne til forskellige Aarstider (S. 180). Naar skadelige Bakterier, f. Eks. Tyfus- eller Kolera- bakterier, kommer ind i vort Legeme, frembringer dette en Modgift til Neutralisering af Bakteriegiften. Denne Evne til at læmpe sig efter ydre Indvirk- ninger ved hensigtsmæssige Forandringer er egen for alt levende, men vi er meget langt fra at forstaa, hvor- dan Forbindelsen mellem Aarsag og Virkning egent- lig skal forklares. En bekendt tysk Fysiolog, Pflu- ger. opfattede Foranderligheden hos de levende Væ- sener, som »i Regelen ikke behersket af noget andet Princip end det at sikre Tilværelsen paa den hensigts- mæssigste Maade«; han opstillede sit »teleologiske Aarsagsprincip«, der lyder saaledes: »Aarsagen til en-