Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hypoteser. -11' hver Trang hos et levende Væsen er tillige Aarsag til, at denne Trang tilfredsstilles«. Disse mange Tilpasninger til Omgivelserne kan ikke forklares ved Krydsninger, og vanskeligt ved Udvælgelse af stødvise Ændringer. Kan de af Omgivelserne fremkaldte For- andringer blive arvelige? — thi ellers kan ingen nye Arter opstaa af dem. Dette store Spørgsmaal skal vi straks komme tilbage til i det følgende. Lamarckismens Fortrin over for Darwinismen er navnlig følgende. Den forklarer Hensigtsmæssigheden i Naturen hos det enkelte Individ som en Følge af Organismernes -Vekselvirkning med Omgivelserne og deres Evne til at læmpe sig efter disse, efter de Love, der er ned- lagte i deres Natur; den tyer altsaa ikke til Udvælgel- sens Tilfældigheder saaledes som Darwinismen. Den siger ikke, at alle Forandringer nødvendigvis er nyt- tige (se S. 45); der fremkommer som tidligere nævnt Dannelser, der ikke kan være levedygtige, f. Eks. naar vi i vore Forsøg gør Indvirkningerne for stærke; de maa forsvinde igen. Sligt sker vel ogsaa uden Menne- skets Medvirkning. Der kan vel ogsaa fremkomme Forandringer, som hverken er afgjort skadelige eller afgjort nyttige, og saadanne vil vel ogsaa kunne blive ved at eksistere (se f. Eks. Kartoffelbillen S. 224). Forandringerne kan vel ikke blot komme ganske umærkeligt, men ogsaa stødvis. Et andet Fortrin er, at Kaarene ikke blot maa virke forandrende i en bestemt Retning, men ogsaa ofte maa virke samtidig paa mangfoldige Indi- vider. Idet Omverdenen bliver ved at virke paa samme Maade Slægtled efter Slægtled, og Afvigelserne