Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
Nedstamningslæren.
derhos bliver ved at gaa i samme Retning, er den
Forstærkning af Egenskaberne, som for Darwin maa
bero paa en Række Tilfældigheder, en ganske natur-.
lig Følge af Forholdene. Derved vil de nye Egenska-
ber have bedre Udsigt til gennem Forplantningen at
gaa i Arv til Afkommet, end Tilfældet er med Dar-
wins enkeltvis og lejlighedsvis optrædende Ændringer.
Paa særdeles naturlig Maade forklares derfor den
S. 130—142 omtalte geografiske Fordeling af nær
beslægtede, stedfortrædende Arter i Højdebælterne paa
Bjærgene og i vandret Udstrækning, den omtalte Fore-
komst af geografiske Racer eller Smaa-Arter, den om-
talte Lighed i Form, Farve og meget andet mellem
Organismer, der bebor de samme Egne, men i øvrigt
er meget fjernt beslægtede, f. Eks. Ørkendyr, Ørken-
planter (se S. 32), Højbjærgsplanter; Dyrene paa de
store Havdybder (lysende Fisk og Blæksprutter o. a.;
se S. 42) og andre Dyr og Planter paa usædvanlige
Steder, f. Eks. de blinde Fisk, Krebs, Padder o. a.
blinde. Dyr i Hulerne og meget andet.
Lamarckismen staar i visse Retninger tilbage for
Darwinismen; den har vanskeligere ved at forklare
sympatisk Farvning, Efterabelse, Dannelsen af Vinger
og Haar som Frøspredningsmidler og anden passiv
Tilpassethed, eller formaar det slet ikke. Men de
Heste hensigtsmæssige Egenskaber hos de levende
Væsener synes den at kunne forklare meget bedre.
Naar vi har mange Beviser for, at vi ved For-
søg, ved Ændring af Kaarene, kan gribe forandrende
ind paa Naturen (S. 177 f.f.), og naar vi dernæst ser,
at lignende Former og Egenskaber som dem, vi frem-
kalder, findes paa Steder i Naturen, hvor samme
Kaar hersker, ligger det jo nær at slutte, at disse
Egenskaber er »erhvervede« i Slægtleddenes lange