Nedstamningslæren

222 Nedstamningslæren. ger i andre Tilfælde utvivlsomt kunne holde sig gen- nem uendelig mange Slægtled. Det er overmaade lidt, der endnu foreligger af Beviser, væsentlig føl- gende. Emil C hr. Hansen paa Garlsberg Laboratoriet udsaaede Gærceller af mange Arter Gær i Ølurt, men kun en eneste Celle i hver Flaske; de formerede sig rask, og han fik altsaa rene Linier (»ren Gær«), som omtalt S. 146. Udsattes Flaskerne derpaa for Varmegrader, der var højere end de for Sporedannelse*) højeste, mistede Cellerne lidt efter lidt Evnen til at danne Sporer og forandredes ogsaa i anden Hen- seende; skønt de senere er blevet dyrkede gennem endeløse Slægtled i en lang Række Aar og under for- skellige Kaar, ogsaa de sædvanlige, har det ikke været muligt at give dem deres gamle Egenskaber tilbage; de nye, erhvervede Egenskaber nedarves uforandret fra Slægtled til Slægtled, og her er der jo ikke Tale om Kønsceller, ej heller om Udvælgelse i en blandet Bestand, thi her arbejdedes med rene Linier. For nogle andre Gærsvampearter var Omdannelserne der- imod kun forbigaaende. Der er gjort mange andre Forsøg med Kaarenes Indvirkninger paa Bakterier, Svampe og andre lig- nende Væsener; i nogle Tilfælde har man opnaaet arvelig Omdannelse af visse Procent, i andre ikke. Allerede Pasteur viste, at Miltbrandbakterier ved højere Varme mister deres Giftighed og Evne til Spore- dannelse, den første Egenskab for bestandig, den sidste kun foreløbig. Man har gjort Forsøg med Sommerfugle og er- faret, at ved Indvirkning af Varme eller Kulde paa *) Om »Sporer« se S. 22 og Fig. 6B.