Nedstamningslæren

221 9. Nedstamnings-Hypoteser. Man har i de sidste Aartier gjort mangfoldige Forsøg for at komme til Klarhed herover. Man har f. Eks. hugget Halerne af Mus gennem mindst nogle og tyve Slægtled, men Afkommet bliver altid normale Mus med Hale; Kineserinderne har vel i Aartusinder mis- handlet deres Fødder, men Kineserne fødes alligevel med normale Fødder. I disse og vel i alle andre Til- fælde formaar saadanne overfladiske Lemlæstelser, kun at forandre Legemscellerne, men ikke at forandre Køns- cellerne og ændre Udviklingen. En fransk Forsker, Brown-Sequard, gjorde allerede for halvhundrede Aar siden Forsøg med at beskadige Nervesystemet hos de smaa Gnavere, som vi kalder Marsvin, og Resultatet blev, at de blev epileptiske; her synes han at have grebet dybere ind i Individets Liv, thi nogle Procent af deres Afkom blev epileptiske, og her synes altsaa at være nogen Arvelighed; men disse Resultater ty- des dog forskelligt. Der er noget, som Fysiologerne kalder »Efter- virkninger«; der er f. Eks. Planter, hvis Blade ud- fører Bevægelser i Samklang med Lysstyrkens For- andring i Døgnets Løb; de stiller sig paa een Maade om Dagen, men paa en anden om Natten. Stiller man disse Planter f. Eks. i uafbrudt Bælgmørke i mange Døgn, vedvarer Bevægelserne endnu maaske flere Dage, inden de hører op; dette er »Eftervirk- ningerne«. Her gør en Slags »Vane« sig gældende. Man har tænkt sig, at andre Tilpasninger til Kaarene paa tilsvarende Maade kan vare ved en vis Tid, maa- ske endog en overordentlig lang Tid, efter at de Kaar, som fremkaldte dem, er hørt op. Kunde man faa en ved Forsøg fremkaldt For- andring til at holde sig gennem blot nogle Slægtled, er Spørgsmaalet egentlig løst, thi da maa Forandrin-