Nedstamningslæren

 9. Nedstamnings-Hypoteser. der paa et vist Udviklingstrin kan indvirkes foran- drende paa Forplantningscellerne; i en vis Tid al Livet er de følsomme for Paavirkning, og Afkom- met kan blive forandret arveligt. Et Vidnesbyid om det sidste er det ogsaa, al naar disse nye Aitei parres med den gamle Art, fremkommet dei Bastai- der. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at de samme Smaa-Arter lindes ude i Naturen. Her er altsaa ført Bevis tor, at ydre Kaai kan frembringe eller i alt Fald fremkalde nye, faste Smaa- Arter eller Arter. At ogsaa et Dyrs hele Liv kan forandres, synes at fremgaa af følgende. Der er en gulplettet Sala- mander, som lever her i Europa i fugtige Skove paa Sletteland; den føder paa een Gang omtr. 70 Larver, som har Gæller og en Tid lang lever i Vand, før de forvandler sig til lungeaandende Landdyr. Den helt sorte Alpesalamander føder derimod kun to Unger, der straks er Landdyr; de har ganske vist ogsaa i Moders Liv store Gæller og Svømmehale, men de forvandler sig før Fødselen. I Virkeligheden har og- saa denne Art fra først af omtr. 70 Æg i sine Ægge- stokke, men de gaar til Grunde paa to nær. Holder man imidlertid den plettede Salamander boite fia Vandet, bestaar dens Afkom i 1ste Slægtled endnu af et større Antal Larver, men i 2det Slægtled er Tal- let sunket ned til to ligesom hos Alpesalamanderen. Blev dette 2det Slægtled derpaa holdt under de sæd- vanlige Omgivelser, saa afsatte det ganske vist siije Larver i Vand, men kun faa (5), der var usædvanlig store og allerede forvandlede sig efter faa Dage. For- andringerne er altsaa for en Del bevarede. Forskel- lighederne hos de to Arter synes fremkommet \ ed en Tilpasning til Kaarene. 15 Nedstamningslæren.