Nedstamningslæren

226 Nedstamningslæren. De nu anførte Forsøg er de, som har givet de lydeligste Resultater; hvor faa de end er, saa frem- gaar dog af dem, at Muligheden for, at Forandring i de ydre Kaar arveligt kan forandre en Organis- mes Afkom, er til Stede. Vi maa da vente, at Frem- tiden vil give os mange andre Eksempler paa »er- hvervede Egenskabers Arvelighed«. Om Kønscellerne er blevet umiddelbart forandret eller middelbart gen- nem Legemscellerne, om Omdannelserne er foregaaet stødvis eller ganske jævnt, maa herved synes en min- dre væsentlig Sag. Herom som om saa meget andet er Meningerne meget delte. Man vil være tilskyndet til at drage den Slut- ning af disse Forsøg, at mange ligegyldige Egen- skaber, altsaa Egenskaber, som ikke synes os nyttige i Kampen for Tilværelsen, kan fremkaldes ved ydre Paavirkning og være varige, f. Eks. de mange Smaa- Arter af Gæslingblomst og meget andet lignende. Man kan være i Tvivl om, hvorvidt der ved Gærcellernes Forandring eller Kartoffelbillernes Forandringer er fremkommet noget for de paagældende nyttigt; det er vanskeligt at afgøre det. At de utallige hensigts- mæssige Indretninger, de mange Tilpassetheder, som vi finder i Naturen, er fremkommet i direkte Til- pasning til Omgivelserne, er saaledes endnu ikke be- vist; det synes den naturligste Forklaring, at saa- ledes forholder det sig i mangfoldige Tilfælde, og at Grunden til, at saa mange Forandringer i Egenska- ber, der er fremkaldt ved Forandring i Kaarene, saa hurtigt forsvinder, naar Kaarene paa ny ændres, maa søges deri, at Indvirkningerne har varet for kort; alle Vegne kommer vi til den Slutning, at der i de allerfleste Tilfælde fordres en gennem talløse Slægtled, i maaske mange Aarhundreder, ja Aartusinder fortsat