Nedstamningslæren

 9. Nedstamnings-Hypoteser. Paavirkning, for at Forandringen skal blive varig; det vi mangler er navnlig tilstrækkelig lang Tid. For øvrigt vil Lamarckismen maaske i mange Tilfælde blive nødt til at slutte Forbund med Darwi- nismen for at faa det Hensigtsmæssige udvalgt. Dar- win blev, som tidligere anført, mere Lamarckist mod Slutningen af sit Liv; to Aar før sin Død skrev han: Det var min største Fejl, at jeg tilskrev den umid- delbare Indvirkning af Omgivelser, Næring, Klima m. m., uafhængig af Naturens Udvælgelse, en alt for ringe Betydning. Ogsaa andre af de store Spørgsmaal har Lamarck- ismen ikke formaaet at klare, navnlig det Fremskridt gennem Tiderne fra enklere Former til mere sammen- satte, som Lamarck selv, om jeg forstaar ham ret, har peget paa, f. Eks. Hestefamiliens og andre Gruppers Fremskridt i bestemt Retning gennem Jordperioder. Lamarckismen har i de seneste Aartier vundet mange Tilhængere; man har indset, at ikke blot var Lamarck den, der før Darwin gav den fuldkomneste og fyldigste Fremstilling af Nedstamningslæren, men ogsaa, at hans Forklaring af Aarsagerne til Udviklin- gen rummer større Sandhed end Darwins. Men For- holdet er vel dog dette, at baade Lamarcks og Dar- wins Aarsager saa vel som Basiarderingen kan have Betydning for Forøgelsen af Formernes Mangfoldighed. C. Fremskridtslæren*) (Orthogenesis). Der er fremkommet flere andre Forsøg paa at forklare, hvordan Udviklingen af Arterne sættes i *) Saaledes kan man maaske paa Dansk betegne den Lære, der af Nage li kaldes Progressionsprincipet, og af Eimer »Ortho- genesis«. d. e. Udvikling i ret Linie eller ved Ændringer i samme Retning (af de græske Ord: orthos, lige (Retning), og genesis, Op- rindelse, Tilblivelse). 15*