Nedstamningslæren

228 Nedstamningslæren. Gang. De har dog ikke den Betydning, som La- marcks og Darwins Forklaringsforsøg. Kun nogle ind- byrdes beslægtede Tankebygninger, der ganske vist er lidt forskellige, men dog nok kan sammenfattes under ovenstaaende Benævnelse, fortjener at omtales. Der er i Nedstamningslæren to Sider, som i alt Fald foreløbig bør holdes ude fra hinanden: den ene er Organismernes Tilpassethed til Kaarene (Hensigts- mæssigheden), den anden det Fremskridt fra simplere (enklere) til mere sammensat Bygning eller mere gen- nemført Arbejdsdeling, som Organismernes forskellige Grundplaner har naaet, og som vi giver Udtryk i vort System. Det er foran (S. 64) anført, at Lamarck vistnok havde Øje for disse to Siders Tilværelse; for den første Side gav han en Forklaring, for den an- den ikke; desuden var det Stamtræ, han byggede, et rent Tankebillede. Forsteningerne har lært os mange Eksempler paa Fremskridt fra lavere til højere Organisation, hvor- med altsaa ikke menes fra ringere Tilpassethed til Kaarene til bedre Tilpassethed; thi hvad der er ble- vet sat ind i Verden, maa i alt Fald for en Tid have passet til Omverdenens Kaar, og den mindste Amøbe, der nu lever i en Vandgrøfts Mudder, maa passe lige saa godt til sine Kaar som Fisken eller Frøen i Van- det oven over, eller som det højest sammensatte Dyr til sine. Men her menes Forandringer i bestemt Retning, der fører til et Fremskridt i Bygningens Sammensætning (»Organisationens« Højde). Her kan blot mindes om Hestefamiliens Udviklingshistorie (S. 121); selv om vi endnu ikke har del hele sam- menhængende Stamtræ, kan der dog næppe være Tvivl om, at der har været et Fremskridt gennem Jordperioderne i aldeles bestemt Retning. Hverken