Nedstamningslæren

9. Nedstamnings- Hypoteser. 229 Lamarckisme eller Darwinisme kan tilfredsstillende forklare dette. Thi hvordan kan de stadig skiftende Kaar paa Jorden tænkes umiddelbart eller gennem Ud- vælgelse af retningsløse Forandringer at have ført til en saadan bestemt rettet Udvikling? Der er hei fore- gaaet en indre Vækst inden for dette Slægtskabsom- raade, som maa have andre Aarsager. Man kan jo gerne antage, at her er foregaaet Mutationer, men dermed er vi lige vidt, thi Aarsagerne til saadanne kendes jo ikke. Lignende Eksempler kendes paa andre Omraader inden for Zoologien og Botaniken, om end ikke saa slaaende, f. Eks. blandt Nautilerne, i Elefantfamilien, i Giraffens, Kamelens og Hjortenes Slægtskabsom- raade. Nautilerne begyndte i Oldtiden med rette (stav- formede), kammerdelte Former som de Orthoceratiter, der ofte ses ligge i Kalkfliserne paa Fortovene her i København, og udviklede sig efterhaanden til stor Rig- dom af Arter (mange Hundrede; alene fra den øvre Silurperiode kendes over 1500) og med mere og mere indrullede samt paa anden Maade forandrede Skallei. Nu er de uddøde paa nær to Arter af Slægten Nau- tilus, hvis smukke, perlemorglinsende, store, indiul- lede og kammerdelte Skaller ofte ses som Nipsgen- stande. En anden Udviklingsrække findes i Elefant- familien, dels hos Kindtænderne, der efterhaanden blev mere og mere sammensatte, dels hos Stødtæn- derne; Figur 73 viser, at den ældste Form (fra Be- gyndelsen af Tertiærtiden) ikke er særlig paafaldende, men længere frem i Tertiærtiden træffes Former som /,__c__hvis Fortænder i Overkæben efterhaanden bliver større og større, indtil de hos Mammuten _________ ________ ..... ■ ........