Nedstamningslæren

9. Nedstamnings-Hy poteser. 231 I Planteriget ser vi en Udvikling fra blomsterløse Vandplanter først til blomsterløse Landplanter og dei- efter til blomsterbærende Landplanter, som peger i samme Retning, d. e. i Retning af en indre Vækst. Her kan mindes om, at Forsteningslæren har vist os, at der undertiden pludselig og samtidig, næsten som ved en Eksplosion, kommer hele Sværme af nye Typer til Udvikling, Kendsgerninger der taler for en Udvikling i store Spring, men maaske dog vil tabe noget i Betydning, naar Jordlagenes Forsteninger bliver bedre kendte. Der kan ogsaa mindes om mange Slægters og hele Ordeners Uddøen, saasom de vældige Kiybdyi- former i Jordens Middelalder, som omtaltes foran, Ammoniternes og Trilobiternes (Fig. 46, 43) og andre Gruppers fuldstændige Forsvinden. Undertiden synes der at være en Aarsagssammenhæng mellem denne Forsvinden fra Livet og en Udvikling til yderliggaa- ende, ubehjælpsomme eller abnorme og ikke leve- dygtige Former, langt ud over det nyttiges og natui- liges Grænser; Arterne synes at uddø paa Grund af en inden for Ordenen foregaaende indre Vækst, og ikke fordi de ydre Kaar er blevet ugunstigere for dem. Her skal mindes f. Eks. ogsaa om Mammuten (Fig. 51) og om den irske Hjort (Fig. 21). Den Slutning, som det ligger nær at drage af saadanne Kendsgerninger, er, at Omdannelse ikke kan ske i alle Retninger, hvorefter Tilfældighed skulde afgøre, hvad der kom til at leve, men kun efter faa Retninger, der er bestemte af de enkelte Organismers Natur. Det ser ud, som om Organismerne maatte blive ved at udvikle sig i den Retning, som de een Gang er slaaet ind paa, selv om det sluttelig fører til Undergang. ■ ---------------- UU tfaki