Nedstamningslæren

235 9. Nedstamnings-Hypoteser. bringe Udviklingen i den levende Verden i Gang. Ikke Lamarckisme alene, ikke Darwinisme alene, ikke Bastarddannelse alene, ikke heller Orthogenesis alene synes i Stand til at forklare de utallige Forskellig- heder mellem Naturens Tusinder af levende Væsener eller lede deres Udvikling videre. Men de kan ogsaa godt tænkes at virke sammen, og maaske i Forening med andre, endnu ukendte Kræfter. Det udtaltes for- øvrigt bestemt af Darwin, at ikke Udvælgelse alene behersker Nydannelsen, men at den er en af de vig- tigste Veje. Der er, saa vidt jeg ser, flere og flere af Nutidens Naturforskere, der, i det Virvar af stridende Meninger om Nedstamningens Maade, som endnu kommer til Orde, mere og mere slutter sig til den Opfattelse, at vi endnu er overordentlig langt fra at forstaa, hvordan Udviklingen gaar for sig, men at i alt Fald ingen enkelt Drivkraft behersker den. Ber- liner-Professoren O. Hertwig angav Nutidens Stand- punkt, da han i 1908 sagde: »Lamarckisme og Dar- winisme og alle andre beslægtede Læiebygningei betegner kun forbigaaende Trin i Videnskabens Hi- storie og byder os kun Brudstykker al den Sandhed, som endnu er tilbage at udforske«. Kaster vi nu Blikket tilbage paa det foregaaende, vil vi blive nødte til at bekende, at Videnskaben egentlig ikke har løst nogen af de store Livsgaader, som er nævnt. Den har intet som helst lært os om Livets Tilblivelse her paa Jorden, hvor længe det er siden, at det fremkom, hvor det først fremkom, og hvordan de første levende Væsener saa ud. Ja vi ved ikke en Gang, hvad Liv egentlig er. Vi ser uendelige Mængder af Ligheder og Ulig-