Nedstamningslæren

3. Ligheder og Uligheder. 29 Skaberens Ideer; Arterne har været til fra Verdens Begyndelse af, da Gud skabte dem, sagde Linné; Arterne er »Guds legemliggjorte Tanker«, sagde den berømte Zoolog Agassiz (1807—1873); der var for dem ikke nogen virkelig Sammenhæng mellem Syste- mets forskellige Enheder, og det »Slægtskab«, hvorom man talte, naar man sagde »A er nær beslægtet med B«, det var rent billedligt. Disse gamle Systematikere tænkte sig, at saadan som Arterne nu ser ud, saadan var de »i Begyndelsen« fremgaaede af Skaberens Haand. Nutidens Systematikere antager derimod, al Arterne kan forandre sig, og Graden af Lighed og Ulighed mellem Systemets forskellige Grupper betrag- ter de som Udtryk for et nærmere eller fjernere køde- ligt Slægtskab; jo mere to Arter eller to Slægter eller to Familier osv. ligner hinanden, deslo mere er de kødeligt beslægtede, og Ligheden beror alle Vegne paa Nedstamning fra et fælles Udgangspunkt. Saaledes skulde altsaa de forskellige Kløverarter nedstamme fra den samme Fortidsart; paa samme Maade Løve, Tiger, Jaguar, Huskat og andre Kattearter fra en fælles Fortids Katteform; paa samme Maade skulde Slægterne Kat, Hund, Bjørn, Maar osv., der alle hører til Rovdyrenes Orden, nedstamme fra en fælles for længe siden uddød Form, osv. Det hele »naturlige System« bliver efter denne Opfattelse at ligne med et Træ (eller maaske et Antal Træer), hvor Arterne er de yderste Kviste, som nedad til forenes til tykkere Grene, Slægterne, der atter bæ- res af endnu tykkere, Familierne osv., indtil man naar ned til den udelte Stamme. Naturforskernes »naturlige System« har paa andre Omraader noget aldeles sideordnet. Det gaar f. Eks. med Sprogvidenskaben netop paa samme Maade som