Nedstamningslæren

28 Nedstamningslæren. ende ved Erkendelsen af Arterne, gaar Videnskaben videre og grupperer ogsaa Arterne efter Ligheder og Uligheder; Arter, der ligner hverandre meget, sam- menstiller den i mere omfattende Enheder, som kal- des »Slægter«; Husmusen, f. Eks., hører til een Art, Rotten til en anden, der ligner Musen saa meget, at vi forener dem i een Slægt; Hest, Æsel og Zebra er 3 Arter af samme Slægt; Solbær, Ribs og Stikkelsbær ligeledes 3 Arter af een Slægt; af Slægten Kløver er der mange Arter osv. Vi benævner Arterne med to Navne, af hvilke det ene er Slægtsnavnet, f. Eks. hvid Kløver, rød Kløver, Hare-Kløver osv. Man gaar dernæst videre. Ogsaa Slægterne sam- menstilles efter Graden af Ligheder og Uligheder i større Enheder, »Familier«, f. Eks. Mus og Rotter med Lemmingen og andre Slægter i Musefamilien; Familierne samles i »Ordener« (de nævnte Dyr hører til Gnavernes), Ordenerne i »Klasser« og Klasserne i »Rækker«, og til sidst deler vi alt levende i de to store Riger, Plante- og Dyreriget. Saaledes opbygger Videnskaben efter Ligheder og Uligheder et »System«, som skulde være »naturligt«, men i Virkeligheden rummer meget af personligt Skøn og Vilkaarlighed; den har arbejdet derpaa i over et Aarhundrede, og den maa vedblive i utalte Aarhun- dreder at arbejde paa at gøre det »naturligt«; »det na- turlige System«, sagde den store svenske Naturforsker Linné (1707—1778), »er og vil være Botanikens Ende- maal«. Naturforskerne gaar herved frem efter den større eller mindre Grad af Lighed og Ulighed, som de finder ved Sammenligning; men hvad betyder Systemet? De ældre Systematikere betragtede Arterne som ufor- anderlige og det naturlige System som et Udtryk for