Nedstamningslæren

3. Ligheder og Uligheder. 27 Spørger vi nu, hvorfor alle Graaspurve ligner hverandre, alle Bøgetræer hverandre osv., vil ingen betænke sig paa Svaret: de er i kødelig Slægt med hverandre; alle Spurve er Afkom af andre Spurve, alle Bøgetræer af andre Bøgetræer osv. Aldrig har vi jo hørt Tale om, at der af Spurveæg kommer Høge eller Krokodiller, eller at der af el Bøgefrø vokser et Egetræ eller en Tulipan op. Ligheden skyldes alt s aa Forplantning fra Slægtled til Slægtled; Lig- hederne er det arvelig overleverede, ikke just den ganske uforanderlige Form, men Evnen til at gen- nemløbe en bestemt Udvikling fra Fødsel til Død; de enkelte Væsener dør, men Formen, hvori de er klædte, lever i del store Hele videre. Større Vanskelighed har vi ved ganske i Alminde- lighed at sige, hvad vi skal forstaa ved Begrebet »Art«; thi der er jo dog ikke to Individer af samme Art, der fuldkommen ligner hinanden; der er ikke to al Jordens 1600 Millioner Mennesker, der er al- deles ens. Det klarer ikke Sagen meget, at vi siger: til een Art hører alle de Individer, der ligner hver- andre i alle »væsentlige« Egenskaber; thi hvad er »væsentligt«? Saa maa vi hellere sige: til een Art hører alle de Individer, der har de allerfleste baade synlige og usynlige Egenskaber og samme Udvikling fra Fødsel til Død fælles, og som er frugtbare ind- byrdes, saaledes at disse Egenskaber og denne Evne til en bestemt Udvikling bevares gennem Forplant- ning fra Slægtled til Slægtled. Men i Virkeligheden er heller ikke denne Bestemmelse helt fyldestgørende; vi kan ikke i faa Ord sige, hvad »Art« er, og vi maa erkende, at der er mangfoldige Tilfælde, hvor det er umuligt skarpt at afgrænse Arterne. Medens Menneskene i Almindelighed bliver staa-