Nedstamningslæren

26 Nedstamningslæren. 3. Ligheder og Uligheder. Vi ser om os en uendelig Mængde af levende Væsener, Dyr og Planter. I Virkeligheden ser vi kun Enkeltvæsener (Individer), og i det praktiske Liv reg- ner vi jo i Almindelighed kun med saadanne; men i Tanken samler vi dem efter Ligheder og Uligheder i Grupper, som vi kalder Arter. Vi ser f. Eks. en Mængde Fugle færdes i Skovene og om vore Boliger; nogle giver vi eet fælles Navn, f. Eks. Spurve, fordi de i det store og hele ligner hverandre meget, selv om ikke Lo af dem er helt ens; andre kalder vi Kra- ger, Lærker, Gøge osv. osv. Vi ser Tusinder af Træer i Skovene, og nogle kalder vi Bøg, andre Eg, Fyr osv. osv., fordi de, skønt der heller ikke her er to, som er aldeles ens, dog paatvinger os det Indtryk med største Styrke, at der er noget, der er fælles for dem, saaledes at det er naturligt, at vi betegner dem med et fælles Navn. Vi udtrykker Lighederne i bil- ledlige Fremstillinger eller i Beskrivelser af Spurven, Kragen, Bøgen, Egen osv. osv., og disse Enheder, som vi saaledes danner, kalder vi »Arter«. Allerede i Biblens Skabelsesberetning siges der jo, at Gud skabte Havdyr, Fugle, Kryb og Fæ hver efter sin Art, og Adam gav dem Navne. Selv Dyrene skelner mellem Arter, idet f. Eks. Køerne lader Tidslerne staa, men æder andre Planter. Videnskaben kender mange Hundrede Tusinder al nulevende Arter af Dyr og Planter, og aarlig be- skrives mange »nye«, det vil sige: hidtil ukendte. Føjer vi hertil alle de mange Tusinder af uddøde Dyr og Planter, hvis Rester vi finder i Jordlagene, saa maa Tallet af Arter, der har levet, siden Livet opstod, utvivlsomt have været Millioner.