Nedstamningslæren

48 Nedstamningslæren. ikke formaa al hævde deres Tilværelse i den vilde Natur. Alle saadanne Former, som vi vel bedst kan kalde Misdannelser, kan altsaa nok blive til, og de viser i alt Fald, at der ikke altid frembringes hen- sigtsmæssige Former i Naturen; men de fleste har aabenbart ingen lang Tilværelse. Der forekommer dog ogsaa hos Dyr i vild Tilstand Legemsformer, som maa synes os snarere at være til Skade end til Nytte, f. Eks. de vældige Hjørnetænder hos Hjortesvi- net (Fig. 23), der i Overmun- den vokser opad og hos Han- nen vokser til en enorm Læng- de, hos gamle Dyr endogsaa ind i Panden. Til hvad Nytte Fig. 23. Hovedskal af Hjorte- dette er, har man ikke sikkert svinet (fra Celebes). Rede paa (et Slags »Skjold«?). Derimod er der mangfoldige Dannelser og Former til, om hvilke vi maa antage, at de hverken er skadelige eller bestemt nyttige. For Livet synes de ligegyldige. Vi har f. Eks. her i Landet 3 Arter af Løn, der bl. a. er lette at kende Ira hverandre paa deres Blade, men det er næppe tænkeligt, at de enkelte Arter skulde have nogen særlig Nytte af disse smaa Forskelligheder i Form. Paa samme Maade i Tusinder af andre Tilfælde. Vi kender nu vel 6—7000 Arter af Gøgeurter (Orkideer) ined lige saa mange i Farve og Form forskellige Slags Blomster; vi har ingen Forestilling om, at hver enkelt af disse Tusinder af Afvigelser virkelig gør nogen Nytte. Maaske tjener de dog Insekterne, som søger Næring i disse Blomster, og hvis Besøg er mere eller mindre nødvendige for Blomsternes Be-