Nedstamningslæren

4. Hensigtsmæssighed. 49 tragtning, til at kunne kende dem fra hverandre; men saa har vi f. Eks. flere Hundrede Former af den lille, uanselige Gæslingeblomst med de smaa bitte hvide Blomster; disse mange Former er meget lidt forskellige fra hverandre i Bladform, Blomsterform, Haarform m. m., og de er »konstante« d. e. de hol- der sig gennem Udsæd af Frø fra Slægtled til Slægt- led. Vi begriber ikke, at disse smaa Forskelligheder er til nogen som helst Nytte for dem. Paa samme Maade gaar det i mangfoldige andre Tilfælde; men for øvrigt er der jo den store Mislig- hed ved vore Domme om, hvad der er nyttigt og hvad ikke, at vi altid dømmer ud fra vort eget, ind- skrænkede. menneskelige Standpunkt. Dertil kommer, at vore Kundskaber endnu paa saa mange Omraader er ufuldkomne. Det har vist sig, at i Tilfælde, hvor man tidligere troede, at et Redskab ingen Nytte var til, har vi senere lært, at det gjorde sin ganske væ- sentlige Nytte, f. Eks. visse Kirtler i det menneskelige Legeme, saasom Milten og Skjoldbruskkirtlen; maa- ske Blindtarmens fingerlange Forlængelse heller ikke er saa unyttig, som man i Almindelighed antager; den formenes at være et Arvegods fra Fortiden, der end- nu ikke er helt forsvundet, men er til Stede i ind- skrænket (reduceret) Form, en Slags Ruin, eller et saakaldt »rudimentært« Redskab; om saadanne vil der længere fremme blive Tale. Vi kender baade fra Dyre- og Planteriget mange »rudimentære« Redskaber, som ganske sikkert ikke er til nogen Nytte, men som ikke er forsvundne, fordi de ikke er i Strid med Livets Krav. Naar vi beundrer et Kunstværk, spørger vi vel altid: Hvem har gjort det? Naar vi staar over for Nedstamningslæren. 4