Nedstamningslæren

50 Nedstamningslæren. de utallige Hensiglsmæssigheder i Naturen, maa vi ogsaa spørge: hvordan blev de til? Svarene lyder forskelligt. Eet Svar er dette- Gud skabte det saaledes »i Be- gyndelsen« ; vi læser jo i 1. Mosebog, at da han havde skabt, »saa han, at det var godt«. Dette er den »teleo- logiske« Anskuelse, der antager, at alt er fremkom- met efter en af en almægtig Skaber forud lagt Plan, ved en særlig Skabelsesakt*). Dette var ogsaa So- li rates’s Standpunkt, da han for 2300 Aar siden i sit Fængsel havde en Samtale med en af Datidens Fritænkere, Aristodemus den Lille, som ikke ofrede til Guderne eller raadspurgte dem, men endog spot- tede dem. Sokrates viser ham da gennem en Række Eksempler, hvor hensigtsmæssigt Menneskets Legeme er bygget, og spørger ham saa til sidst: Kan Du tvivle paa, at en Gud har gjort dette? Dette var ogsaa mange ældre Naturforskeres Anskuelse, f. Eks. Linné’s, der udtalte, at der er netop saa mange Arter til, som Gud skabte fra Begyndelsen af. Et andet Svar er dette: Det er jo slet ikke be- synderligt, at de levende Væsener er hensigtsmæssigt byggede, fordi de jo absolut maa have Evne til at opholde sig selv; Hensigtsmæssighed er et Særkende for alle levende Væsener og hører med til selve Or- ganisationen. Med en saadan almindelig Betragtning søger man da at komme uden om Vanskelighederne, som netop er at forklare, hvordan i de enkelte Til- fælde den særlige og ofte yderst ejendommelige Til- passethed til Livet er fremkommet. En tredie Forklaring afviser det hele Spørgsmaal *) »Teleologisk« er, hvad der er grundet paa Øjemed og Hen- sigt, formaalsbevidst; dannet af det græske Ord Telos, Formaal, Hensigt.