Nedstamningslæren

4. Hensigtsmæssighed. 51 som en Gaade, der ikke kommer Naturforskningen ved, men »tilhører den menneskelige Aands teleolo- giske Betragtningsmaade«. En fjerde siger: alt er gaaet rent mekanisk til ved et Spil af tilfældige Sammentræf; der er ingen bevidst virkende Kraft uden for Naturen. En femte siger: ligesom der i den livløse Verden er evige Naturlove, som styrer Verdensklodernes Be- vægelser og Vindens Retning, behersker Lys- og Lyd- bølgernes Svingninger og meget andet, saaledes er der ogsaa sat evige Love ind i Livets Verden, der har styret og styrer de levende Væseners Udvikling og ogsaa har lagt den Evne ind i dem, at de formaar »hensigtsmæssigt« at tilpasse deres Bygning og hele Natur i Samklang med Omverdenens almindelige og specielle Kaar. Vi vil nu gaa over til at omtale de to Mænd, der har gjort sig mest bekendt ved at fremsætte og be- grunde Nedstamningslæren samt søge Forklaring paa Oprindelsen til Lighed og Ulighed og paa Fremkom- sten af de utallige Hensigtsmæssigheder i Naturen, nem- lig Franskmanden Lamarck og Englænderen Darwin. 5. Jean Baptiste Lamarck. Lige fra Oldtiden og til vore Dage har der været Tænkere, som har syslet med de Gaader, der er om- talt i det foregaaende. Det er urimeligt her at nævne alle de mere eller mindre uklare Spekulationer, del- er udtalt om Nedstamning og Udvikling; kun de to Stormænd kan her nævnes, hvis omfattende Frem- stilling af Nedstamningslæren, endnu den Dag i Dag 4*