Nedstamningslæren

1. Livets Oprindelse paa Jorden. Den tørste store Gaade i Spørgsmaalet om Livet, som Menneskeaanden har grublet over, er denne: Hvordan opstod Livet her paa Jorden? Thi at Livet her maa have haft en Begyndelse, er jo selvklart, saafremt da Videnskaben har Ret i, at der var en Tid, da Jorden var en hvidglødende Stjerne, slynget ud fra den endnu den Dag i Dag glødende Sol; paa en saadan Jord var levende Væsener selvfølgelig en Umulighed. Men da saa Jorden var blevet afkølet til en passende Varmegrad, saa at den overhovedet var beboelig, saa var der to Muligheder for Livets Fremkomst; den ene var den, at det opstod her paa selve Jorden af de Grundstoffer, som danner vor Jord, den anden, at de første levende Væsener førtes her til gennem Verdensrummet fra andre Himmellegemer. Vi vil først se, hvorledes Nutiden stiller sig over for den først nævnte Mulighed. Livet skulde altsaa være opstaaet af det livløse Stof, være »kommet af Jord«, og det enten saaledes ( at Grundstofferne paa Grund af de indbyrdes Tiltræk- ninger, som endnu den Dag i Dag hører med til deres Væsen, »al sig selv«, som man siger, forenede sig og dannede levende Væsener, eller saaledes, at der var andre Kræfter uden for det livløse Stof, der gjorde sig gældende, maaske den samme Kraft, som har skabt selve det livløse Stof i Verdensrummets talløse Nedstamningsiæren. 1