Nedstamningslæren

<80 Nedsta mn ingslæren. Darwins, men Midtpunktet i den var ogsaa for ham Naturens Udvælgelse af de bedst skikkede. I Darwins Nedstamningslære er der ganske som i Lamarcks to forskellige Sider, der absolut bør hol- des ude fra hinanden, men som Almenheden oftest blander sammen. Den ene Side er: Arternes Foranderlighed og Nedstamning i al Almindelighed. Han skri- ver: Jeg er fuldstændig overbevist om, at Arterne ikke er uforanderlige, men at de, som hører til hvad vi kalder samme Slægt, nedstammer i lige Linie fra en eller anden, i Almindelighed uddød, Art, gan- ske som Varieteterne af en Art nedstammer fra denne. I mangfoldige Tilfælde finder vi Mellemformer mellem to Arter, der knvtter dem sammen. Det er ofte en ren Skønssag, om en Form skal kaldes Art eller Va- rietet; sagkyndige Dommere er ofte i høj Grad uenige. Jeg (Darwin) anser Begrebet Art for en Betegnelse, som man har fundet det bekvemt at bruge om en Gruppe af Individer, der ligner hverandre overmaade meget. Del er let forstaaeligt, siger han, at en Naturfor- sker, naar han grunder over de levende Væseners indbyrdes Slægtskab, deres Forhold i Fostertilstanden, deres geografiske Udbredelse, deres geologiske Række- følge og andre saadanne Kendsgerninger, maa komme til den Overbevisning, at Arterne ikke er skabt uaf- hængig af hverandre, men at de nedstammer fra an- dre Arter. Her peger Darwin paa de Grupper af Kendsger- ninger, paa hvilke han navnlig bygger Udviklings- læren, og som vi nærmere maa betragte i det føl- gende: 1) Den sammenlignende Formlære, 2) Individets Udviklingshistorie, 3) Forstenings-