Nedstamningslæren

1. Livets Oprindelse paa Jorden. 3 har saa mange mærkværdige Midler, ved hvilke den har sikret disse skjulte Væsener deres Liv og Ud- vikling. Troen paa Selvdannelse fik en mægtig Støtte, da det sammensatte Forstørrelsesapparat, Mikroskopet, op- fandtes for godt 300 Aar siden (omkring 1590 i Hol- land af Brødrene Janssen); thi dette skærpede vore Øjnes Syn og aaben barede en hidtil ukendt Verden for os: de uendelig smaa Væsener, som vi nu kender under Navn af Infusionsdyr, Bakterier o. s. v., og som man ofte sammenfatter under Navn af »Mikro- ber« (d. e. »smaa levende« Væsener). Den der først opdagede dem, var ogsaa en Hollænder, nemlig Leeuwenhoeck (1675). Idet han studerede »Infu- sioner«, d. e. Vædsker, der er hældte paa Stoffer af Plante- eller Dyreriget, som var gaaet i Forraadnelse, fandt han, at de vrimlede af mange Slags meget smaa levende Væsener, som han beskrev og afbildede i et stort Værk. Nu kom for Alvor Spørgsmaalet om »Selvdan- nelse« op; thi hvorfra kom nemlig disse Smaavæse- ner? opstod de »af sig selv« af de livløse, raadnende Masser? eller blev de til ved Forplantning, og havde de Forældre ligesom alle større Dyr og Planter? Troen paa Selvdannelse voksede ved disse Opdagelser, og bl. a. troede Leeuwenhoeck selv paa den. Midt i det 18de Aarhundrede opstod herom en i Videnskabens Historie mærkværdig Strid mellem to lærde Præsier, der syslede med Naturhistorie og, hvad det er værd at lægge Mærke til, begge søgte at bevise deres Antagelser ved Forsøg. Den ene var Englæn- deren Needham; han kogte Kødudtræk en kort Tid i en Flaske, som blev lufttæt tillukket og hensat i nogle Dage eller Uger. Naar den saa aabnedes, vrim- 1*