Nedstamningslæren

88 Ned stam ningslæren. Spørgsmaalet om, hvordan Udviklingen gaar for sig. om Aarsagerne eller de virkende Kræfter, hersker der den Dag i Dag den største Uklarhed og Meningsfor- skel; »her Darwin«!, »her Lamarck«! er Kampraa- bene. Man ved lige saa lidt sikkert derom, som man ved om den første Livsspires Oprindelse eller om Livs- kraftens Virkning paa det døde Stof; herom nærmere senere. Da Darwin døde i 1882, var han den fejrede Naturforsker, hvis Navn var paa alles Læber, — en fuldstændig Modsætning til Lamarcks Skæbne. 7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. Foran (S. 80—81) nævnedes i stor Korthed de forskellige Grundpiller, paa hvilke Darwin opførte den almindelige Nedstamningslære. Vi maa nu se lidt nærmere paa denne for at lære, hvor solid den Grundvold er, hvorpaa den og i det hele Naturforsk- ningens Tro paa en Udvikling af den ene Art til den anden er opført — om vi virkelig har »Beviser« for en Nedstamning. »Beviserne« maa deles i to Grupper. Den ene Gruppe omfatter de Kendsgerninger, der beror paa Sammenligninger, og som maa kaldes middelbare eller »Indiciebeviser«, fordi de kun tillader een Tyd- ning eller dog naturlig kun kan forklares paa een Maade. Disse omhandles i dette Afsnit under de fem Synspunkter, som nævntes S. 80—81. Den anden Gruppe omfatter de Vidnesbyrd, som vi i Nutiden og navnlig gennem Forsøg kan pege paa som Støtte for den Antagelse, at Arterne kan for-