Arbeiderorganisationernes Maal og Midler

21 nærmere ved af Hensyn til PJadsen, men derimod kunne de, for den Enkelte som for Stat og Samfund truende Virkninger af denne Centralisation ophæves ved Udviklingen af dertil egnede Institutioner, og til disse høre til den ene Side saadanne, der kunne fremkaldes ved Statsforanstaltninger — Arbeider- love m. m. — og til den anden Side i første Linie Arbeidets Sammensiutning og Organisation. Denne Vei er den eneste, ad hvilken Arbeideren kan sikre sig den samme Ligestilling overfor Ar- beidsgiveren som enhver anden Sælger maa ind- tage overfor Kjøberen ved Salget af sin Vare, dersom dette Salg ikke skal gaae over til at blive et Rov. Dette er et Forhold, som Staten jo fra Arilds Tid har modsat sig paa andre Omraa- der f. Ex. gjennem Aagerlovgivningen, men som den paa dette ni aa modsætte sig med sin hele Magt og Myndighed, fordi Arbejds- giverens ensidige Fastsættelse af Arbejds- betingelserne vil føre til Arbejderens fak- tiske T rældom, en Tilstand hvorunder den moderne Stat maa styrte sammen, saavist som ingen Stat i Verden i Længden har kunnet lade sig ernære af, eller sine Funktioner udøve af Trælle. Vi se altsaa, at vi ogsaa fra vort eget Stand- punkt, det praktiske Livs, komme til Aner- kendelse af Arbeiderorganisationerne som uundværlige Led i Samfundets Organisation. En jævn, fornuftig Arbejder, der, uden at bekymre sig om Doktriner eller »Principer«, hverken fra den ene eller anden Side, skulde udtrykke, hvad han ønskede for sig og sin Klasse, maatte gjøre det i følgende to Krav: 1. Tilstrækkeligt at leve af i Forhold til