ForsideBøgerMineralvandenes Dannelsen…nsætning Og Fabrikation

Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation

Forfatter: Jakob Worm Müller

År: 1874

Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 28

UDK: 663.64

Noter

Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
8 Fra dette Standpunkt af er vor Indsigt i Termernes Væsen bleven betydelig udvidet. Det turde nu være klart, at Tempe- raturgraden selv ikke kan betinge en stræng Grændse mellem Vandene; den er jo forskjellig fra Æqvator mod Polerne, fra Havets Overflade mod Toppen af de høie Bjerge. Jeg behøver fremdeles blot at gøre opmærksom paa Kuldens og Varmens Ind- flydelse om Vinteren og Sommeren. Hvis Temperaturgraden var det væsentligste, vilde ofte det samme Vand om Sommeren være Terme og om Vinteren sædvanligt koldt Vand. Det Essentielle er Temperaturens Konstants. Denne konstante Temperatur maa vi altsaa, (naar undtages enkelte Kilder i Nærheden af Vul- kaner), aflede af den Varme, der er eiendommelig for det Jord- lag, fra hvilket Termerne komme, og kan man altsaa af Ter- mernes Temperatur formode dette Jordlags Dybde. Hvilken Betydning denne konstante høie Temperatur har, vise noksom de varme Kilder, der i og for sig indeholde meget faa faste Bestanddele, som Pfäfers, Ragatz, Gastein og Wildbad. 2. Forskjel i Gasmængden. Den vigtigste Gas, som Vandet indeholder, er Kulsyre. Vandenes Kulsyregehalt er ofte meget stor. Den kan beløbe sig til det dohbelte, til det tredobbelte Volum, ja, endog mere af det respektive Vand. Hvorledes Kulsyren optages af Vandet, er ikke nøiere bekjendt. Sikkert er det, at flere paa Kulsyre og Soda rige Kilder forekomme i Egne med vulkanske Formationer, og man antager derfor her, at Kulsyren er Produktet af en i Dybden for sig gaaende underjordisk Virksomhed. For denne Antagelse have Bischoff og Struve leveret interessante experi- mentelle Belæg. Bischoff har fundet, at smeltet Basalt udvikler Kulsyre, naar den afkjøles uden Tryk, og Struve har fremhævet det Faktum, at Vanddampe uddrive Kulsyre af kulsur Kalk ved svag Glødhede. Kulsyren behøver forøvrigt ikke altid at komme fra større Dybder. Den kan ogsaa komme fra de over- fladiske Jordlag. Organiske Stoffe dekotnponeres stadig og Kulsyre udvikles*). Den kulsure Kalk i de overfladiske Lag kan forbinde sig med opløselig Kiselsyre til nye Silikater, og Kul- syren uddrives. Men i disse overfladiske Lag er sikkerlig Kul- syreproduktionen meget mindre rigelig end i de dybere. Jeg vil her ikke nærmere omtale Kulsyrens Virkning i me- dicinsk Henseende". Jeg vil blot udhæve Kulsyrens fundamentale *) I Eidsvoldvandet er Kulsyren sandsynligvis et Produkt af orga- niske Substantsers Dekomposition (J. Thaulow i „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne" 1845 Bd. 4. S. 48). Det samme er sikker- lig ogsaa at formode for Sandefjord- og Modumsvandets Ved- kommende.