Mineralvandenes Dannelsen Sammensætning Og Fabrikation
Forfatter: Jakob Worm Müller
År: 1874
Forlag: Forlaget af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 28
UDK: 663.64
Noter
Aftryk fra Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Bd. IV. 3die Række
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
videre. Ved Hjelp af Kulsyre og Vand leverede Mergelen ved
Saidschutz og Piillna Bittervande, Basalten ved Eger Egervand
og Basalten ved Marienbad Marienbadervand.
Efter disse Erfaringer turde det være klart, at Bjergarternes
Beskaffenhed her spiller den væsentligste Rolle. Visse Bjergarter
paa virkes neppe af Temperatur, Tryk og Kulsyre; saaledes
indeholde Gastein og Pfäfers trods sin höie Temperatur kun
ca. 0,033 pCt. faste Bestanddele.
. Hvorledes de enkelte faste Bestanddele findes i Vandene, lader
sig ikke med absolut Nöiagtighed afgjöre, thi ved en kvantitativ
Analyse (inddampes som bekjendt sædvanlig Vandene, og) bestemmes
(i Residuet) Syrer og Baser hver for sig. Derfor turde selv de
nöiagtigste Analyser ikke give et fuldstændig adækvat Billede af
Mineralvandenes Konstitution. Dette bliver end mere klargjort
derved, at flere Mineralvande foruden uorganiske Stoffe ogsaa
tildels indeholde Spor af organiske Forbindelser, hvis Konstitution
er ubekjendt, f. Ex. Humussyre, Kildesyre o. s. v.
Eftersom visse gasformige eller faste Bestanddele ere frem-
herskende, vise Mineralvandene karakteristiske Egenskaber. Her-
efter rette sig Kildernes medicinske Virkninger.
Men Grupperne ere ikke fuldstændig adskilte, f. Ex. Dri-
burgervandet og Pyrmontervandet kunne formedelst sin Jern-
gehalt regnes til Jernvandene, formedelst sin Kalkgehalt til Kalk-
vandene og formedelst sin Kulsyregehalt til de saakaldte Syr-
linge. Men da Jernet er den vigtigste Bestanddel i terapeutisk
Henseende, regner man dem til Jernvandene.
4 3.
Mineralvandenes Inddeling.
V i ville kortelig gruppere Vandene paa følgende Maade:
1. Natronvandene (Sodavandene).
a) varme (med constant Temperatur af over 18° C.)
Kulsurt Natron
Preussen Ems fir. i 1000 fir. (1 Litre destil. Vand = 1000 Gram.) Temperatur.
(Kränchen) 1.365 Gr. .... . . . 29.°5 C.
(Nassau)
do. do. (Kesselbrunn) 1.398 - . . . 46°.2 C.
Frankrig Vichy (Gr. Grille) 3.081 - . . . . 43°,2 C.
b) kolde.
Preussen Geilnau 0.738 -
(Nassau)
do. Fachingen 2.529 -
Bøhmen Bilin (Josephsqvelle) 2.96 -