Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

IOI sin Kultur berømte Landbefolkning og dets valgte Repræsen- tanter i Menneskealdere forhindret udført. Behandling af Cholerasyge maa indrettes efter Sygdommens Spredning og Forløb under Epidemien. Cholera er, med Hensyn til Smitteoverførelse, meget forskellig fra flere andre smitsomme Sygdomme, f. Ex. Kopper. I Modsætning til denne Sygdom, er Faren for Smitte ved Berøring af en Syg ringe hos Cholera. Læger og Syge- plejersker og Andre, som kommer daglig i Berøring med Cholerasyge, bliver ikke angrebne forholdsvis i større Antal end Stedets øvrige Befolkning. Ogsaa med Hensyn til Spred- ning og Forløb er disse Sygdomme meget forskellige. En Koppeepidemi voxer sædvanlig ved at Sygdommen breder sig jævnt fremskridende fra det angrebne Sted, men i Cholera- epidemierne gør Sygdommen Spring, saaledes at den, medens den er i fuld Gang i en Del af Byen, pludselig viser sig i fraliggende Kvarterer. En Koppeepidemi voxer langsomt til sit Højdepunkt, som den sædvanlig først naaer efter Maaneders Forløb; men en Choleraepidemi tiltager saa hurtigt, at Højdepunktet kan være naaet nogle Uger efter dens Begyndelse. Dette Forhold er meget tydeligt anskueliggjort i en fortrinlig Afhandling af Stockholms første Stadslæge, Dr. Linroth1), i hvilken Afhandling i Kurver er sammen- stillet en Koppeepidemi i Stockholm 1873—74 og en Cholera- epidemi sammesteds 1866. Medens Koppeepidemien brugte 23 Uger for at naa sit Høidepunkt, havde Choleraepidemien naaet sit ved 5. Uge; og det bemærkes at den, udgaaet fra et Skib i Havnen, allerede anden Uge havde spredt sig over hele Staden og omtrent samtidig naaede sit Høide- punkt i Stadens forskellige Dele. De Erfaringer, som efterhaanden er bievne opsamlede med Hensyn til Cholerasygdommens Smitteforhold og Cliolera- 1) Folksjukdommarnes uppkomst och utbredning. Stockholm 1884.