Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

i55 den trufne Bestemmelse er bleven taget alene af For- retningshensyn og ikke som Samfundsopgave til Bekæmpelse af Udbredelse af Tuberkulose. Dette er ogsaa senere gentagne Gange blevet fremhævet i Beret- ninger fra Forsikringsselskaberne. I Hansestædernes Beret- ning for 1904 udtales: «Die L,andesversicherungsanstalten sind nicht als Organe der öffentlichen Gesundheitspflege gedacht. Ihre Leistungen entspringen nicht Verpflichtungen, welche sie gegeniiber der Gesamtheit, gegenuber dem Staat als solclie hätten; sondern ihre Verpflichtungen beruhen auf einem Verhciltnisse zwischen ihnen und der emzelnen versicherten Person. Die Aufnahme in das Invalidenlieim tritt an die Stelle der Rente»1). Uagtet disse bestemte Udtalelser er ofte, ogsaa i Kri- tiken, Sanatorier og andre Anstalter for forsikrede Ar- beidere, bievne opfattede og bedømte som «Folkesanatorier», opførte og drevne uden det nævnte Grundlag. Da der, ved den valgte Benyttelse af Loven, ikke blev Mangel paa Penge, i Forsikringsselskabernes Kasser, fik Opførelse af Arbeidersanatorier hurtigt imponerende Ud- bredelse i alle det tyske Riges Kredse. Ved den Statistik, som har kunnet tilveiebringes, er blevet paavist, at Behandling i de tyske Forsikringssanatorier ikke synes at give bedre Resultat, end der kan ventes ved Behandling i almindelige Hospitaler, især naar disse bliver indrettede efter moderne Krav2). Medens tidligere opførte private Sanatorier for Behand- ling af betalende Brystsyge er vedblevne at have god Til- slutning og nyde fuld Tillid, har det ikke varet længe inden det blev erkendt i Tyskland, at Sanatoriebeliandling af ubemidlede Arbeidere er et ufuldstændigt Middel 1) Det fremhævede er fremhævet i Beretningen. 2) Dr. Teleky: Zur Bekämpfung der Tuberkulose. (Wiener klinische Wochenschrift 1902, Nr. 38—41).