Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse
Forfatter: Dr. S. Engelsted
År: 1910
Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 224
UDK: 614 3, 6144, 65
Never give up
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
og graagule Buxer. Han var Enkemand og fortalte mig en
Dag, at han efter sin Kones Død havde arvet 6 Igler; som
han lod ^græsse paa sin Arm». Han havde saaledes blandet
Blod med sin salig Afdøde. Han følte sig meget overlegen
ligeoverfor anden Styrmand, som i sin daglige Paaklædning
mindede meget om en Skolemester eller en sagtmodig Klokker.
Han gik altid stille og passede sig selv og sin Gerning,
medens første Styrmand holdt meget af Underholdning og
ikke ansaa Lægfolk som mig for uværdige til Bedømmelse
af nautiske Spørgsmaal, f. Ex. om Afgørelse af hvor Falsterbo
Fyr var at finde paa Søkortet.
Bn Modsætning til disse eiendommelige Personer dannede
Officererne, som tidligt og sildigt maatte være paafærde for
at faa det gamle Vagtskib forvandlet til en Krigsmaskine,
og desuagtet var elskværdige Kammerater i Messen. Under-
officererne var støtte Folk af Holmens faste Stok, og begavede
med den Overlegenhed og den honette Ambition, som følger
med Sølvportepéen. Mange Aar efter, i Slutningen af 1899,
traf jeg en Mand, som hilste paa mig og fortalte, at han
som Lærling havde været ombord i Najaden 1848. «Ja
Kommandør Jacobsen lever jo endnu? Kan De huske at
hans Kasket fløi i Vandet ved Sønderborg. Jeg sprang
fuldt paaklædt ud og bjergede den». — »De kunde da
svømme godt?» — «Ja begribeligvis, jeg gik jo i Nyboders
Skole, og der lærte vi at svømme og bjerge. Min Fader
og min Bestefader, de var ogsaa af den faste Stok; saadant
var det altid dengang; men nu kommer de ind fra alle
Sider, endogsaa fra Landet; det duer inte. Farvel og Tak».
Underofficererne oplærte ufortrødent Mandskabet i alle Slags
Øvelser i Skibet og Kanonexercits; de forklarede paa en
gemytlig Maade de hollandske og engelske tekniske Udtryk
ved Benævnelser, saaledes som de fandt det passende efter
deres Tilhøreres Fatteevne. Foruden Mandskabet var der
ogsaa nogle «Lærlinge» ombord, som, efterliaanden som der