Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

Forfatter: Dr. S. Engelsted

År: 1910

Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 224

UDK: 614 3, 6144, 65

Never give up

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
26 Dag gik jeg, for at røre Benene, i Land ved Egernsund med Føreren af den ene Kanonbaad. Under vor fornøielige Samtale blev vi pludselig overraskede ved en livlig Piben af Geværkugler, hvormed man fra den vestlige Side af Sundet hilste paa os. Heldigvis havde vi, paa vor Side, en Række Teglværksbygninger til Dækning og kunde klare os ned til Strandbredden uden at miste Ljv eller Lemmer. Under vore Troppers hæderlige Kamp ved Ny bøl, den 28. Mai, havde Najaden og Kanonbaadene den Opgave at dække Troppernes venstre Fløi under Fremrykningen paa Dybbølbanke. En Deling af vore Tropper, som havde taget Stilling ved Egernsund, for at standse Fjendens Fremgang, blev angrebet af et fjendtligt Batteri ved Alnor, som for- svandt efterat have modtaget nogle Skud fra Søen. Medens vi derefter observerede Begivenhederne, opdagede vi Sol- dater med røde Trøier, 2 og 2 kommende frem fra en Skov, hvorfra der hørtes livlig Skydning. Kort Tid efter kom et Par af Soldaterne ned til Stranden og vinkede og raabte paa Lægehjælp. Jeg blev derfor sendt i Land, ledsaget af 2 med Sabel og Pistol bevæbnede Matroser, som bar mine Instrumenter og noget Tøi, som jeg maatte medbringe, fordi det altid var usikkert naar jeg igen kunde komme til mit Hjem ombord. De, som havde kaldt paa os, var forsvundne, før vi kom i Land. Vi saa en Landevei ligefor os og valgte at følge den, efter den gamle Regel: den lige Vei er den bedste. Vi var imidlertid ikke komne langt op ad Veien, før der kom farende en ivrig Hob af Fruentimmer og Unger, som skraalede: «æ Tysk, æ Tysk!» Naa, det var altsaa den forkerte Vei. Vi dreiede da af til høire, for ikke at komme for langt fra Stranden, og gik over en Mark henimod et Gjærde, men her stødte vi paa en Række Bøssepiber, som pegede paa os. Efter et uvilkaarligt «Halloi» fra mine Folk opdagede vi at det var vore egne Soldater. De førte os til