Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse
Forfatter: Dr. S. Engelsted
År: 1910
Forlag: C. A. REITZELS BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 224
UDK: 614 3, 6144, 65
Never give up
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Dag gik jeg, for at røre Benene, i Land ved Egernsund
med Føreren af den ene Kanonbaad. Under vor fornøielige
Samtale blev vi pludselig overraskede ved en livlig Piben af
Geværkugler, hvormed man fra den vestlige Side af Sundet
hilste paa os. Heldigvis havde vi, paa vor Side, en Række
Teglværksbygninger til Dækning og kunde klare os ned til
Strandbredden uden at miste Ljv eller Lemmer.
Under vore Troppers hæderlige Kamp ved Ny bøl, den
28. Mai, havde Najaden og Kanonbaadene den Opgave at
dække Troppernes venstre Fløi under Fremrykningen paa
Dybbølbanke. En Deling af vore Tropper, som havde taget
Stilling ved Egernsund, for at standse Fjendens Fremgang,
blev angrebet af et fjendtligt Batteri ved Alnor, som for-
svandt efterat have modtaget nogle Skud fra Søen. Medens
vi derefter observerede Begivenhederne, opdagede vi Sol-
dater med røde Trøier, 2 og 2 kommende frem fra en Skov,
hvorfra der hørtes livlig Skydning. Kort Tid efter kom et
Par af Soldaterne ned til Stranden og vinkede og raabte
paa Lægehjælp. Jeg blev derfor sendt i Land, ledsaget af
2 med Sabel og Pistol bevæbnede Matroser, som bar mine
Instrumenter og noget Tøi, som jeg maatte medbringe, fordi
det altid var usikkert naar jeg igen kunde komme til mit
Hjem ombord. De, som havde kaldt paa os, var forsvundne,
før vi kom i Land. Vi saa en Landevei ligefor os og valgte
at følge den, efter den gamle Regel: den lige Vei er den
bedste. Vi var imidlertid ikke komne langt op ad Veien,
før der kom farende en ivrig Hob af Fruentimmer og Unger,
som skraalede: «æ Tysk, æ Tysk!» Naa, det var altsaa den
forkerte Vei. Vi dreiede da af til høire, for ikke at komme
for langt fra Stranden, og gik over en Mark henimod et
Gjærde, men her stødte vi paa en Række Bøssepiber, som
pegede paa os. Efter et uvilkaarligt «Halloi» fra mine Folk
opdagede vi at det var vore egne Soldater. De førte os til