Gammelt Og Nyt
Om Krig Og Cholera, Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets Ødelæggelse

31 og vel opdraget ungt Menneske, Søn af en lille Handlende, som havde en af de smaa Butikker, som dengang fandtes i nederste Etage af Børsen. Paa Grund af det Chok, han havde faaet, følte lian, uagtet vi dengang ikke kunde anvende Bedøvelse, ikke noget til at Armen blev borttaget, uagtet det tog lidt Tid med Underbindingerne paa Grund af den daarlige Belysning fra en enkelt Lygte, som var mere beregnet paa Sikkerhed mod Brandfare, end paa Belysning. Da jeg senere fulgte ham og den anden Saarede, tilligemed de 2 Døde til Sønderborg, bad han mig flere Gange om at lægge den Haand han ikke havde, til Rette, og takkede mig naar jeg puslede lidt ved Stumpen af Skulderen. Han laa et Par Uger i Augustenborg Hospital inden han døde. Han vedblev at være uvidende om at Armen var borte, da Hovedet var saa indbundet, at han ikke kunde see. En Dag, da jeg besøgte ham, bad han mig om, at jeg vilde amputere hans Arm, dersom det blev nødvendigt, da lian nødig vilde liave at de fremmede Doktorer skulde «flænse i ham». Medens han laa i Hospitalet kom lians Fader til Sønderborg. Han var en mager, middelaldrende Mand med en lang, brun Frakke og høi sort Hat, hvorved lian var paafaldende mellem de mange Uniformer. Ved Havnen i Sønderborg gik han om med et søgende Udtryk; da der blev spurgt om der var noget lian søgte, sagde han: «Jeg søger en vingestækket Søn». Efterat Skydningen havde varet omtrent ir/2 Time fik vi heldigvis Bugt med Tyskerne, uden at vi havde større Mandefald. Kanonbaadene var uskadte, da de Kugler, som sendtes efter dem, gik for højt, hvilket var meget almindeligt naar Kanonbaadene havde at bestille med Landbatterier. Det fjendtlige Batteri havde 12 Kanoner. Korvetten havde 10 i den Side, hvorfra kunde skydes, og hver af de 2 Kanon- baade kunde skyde med en 60 pundig Kanon i Stævnen af Baaden. Da Fjendens Batteri var placeret paa en Bakke,